W.W. Jacobs - "Short Cruises"

Samuel Rowlands et al - "The Bride"

Ulysses S. Grant - "State of the Union Addresses of Ulysses S. Grant"

John Greenleaf Whittier - "Tales and Sketches"

Arthur Goes Green in New Board Game - Arthur(TM) Saves the Planet
Book and Publishing News from Publishers Newswire(tm)

Colasoft Packet Sniffer Software, a Smart Choice for Network Management
CHICAGO, Ill. -- Cameron McCandless, U.S. Marketing Director of FRED Distribution, Inc. announced this week that the popular book and public television character, Arthur, embarks on a mission to 'go green' in a new award-winning children's board game - Arthur(TM) Saves the Planet, One Step at a Time.

Backbone Announces Partnership with Perlustro L.P. for Digital Steganalysis Software
CD, China -- Choosing a network analyzer software is hard; choosing a network analyzer software under shrinking IT budget is even harder. Colasoft, a leader in the network analysis field, shows its good will. It recently launched its winter promotion campaign during which customers who purchased its flagship product - Capsa, can get one additional year free maintenance.

The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish




21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra
Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
22. Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt:
"Hovedskalsted"
23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24. Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om
dem, hvad enhver skulde tage.
25. Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven
således: "Jødernes Konge".
27. Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og
en ved hans venstre Side.
28. Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt
Overtrædere."
29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres
Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger
det op i tre Dage;
30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
31. Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de
skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han
ikke frelse.
32. Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at
vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham,
hånede ham.
33. Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele
Landet indtil den niende Time.
34. Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi!
Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor
har du forladt mig?"
35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han
kalder på Elias."
36. Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et
Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias
kommer for at tage ham ned."
37. Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.

38. Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
39. Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han
udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var
Guds Søn."
40. Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke
også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's
Moder, og Salome,
41. hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og
mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.

42. Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag,
det er Forsabbat,)
43. kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv
forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus
og bad om Jesu Legeme.
44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være
død,
45. og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede
nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af
Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
46. Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i
Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe,
og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
47. Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev
lagt.

Markus 16

1. Og da Sabbaten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs
Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.
2. Og meget årle på den første Dag i Ugen komme de til Graven, da
Solen var stået op.
3. Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vælte os Stenen fra
Indgangen til Graven?"
4. Og da de så op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den
var meget stor)
5. Og da de kom ind i Graven, så de en Yngling sidde ved den højre
Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.
6. Men han siger til dem: "Forfærdes ikke! I lede efter Jesus at
Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her,
se, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7. Men går bort, siger til hans Disciple og til Peter at han går
forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har
sagt eder."
8. Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse
betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.

9. Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredes
han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv
onde Ånder.
10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham,
og som sørgede og græd.
11. Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de
det ikke.
12. Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en anden
Skikkelse, medens de gik ud på Landet.
13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem
troede de.
14. Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til
Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed,
fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.
15. Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangeliet
for al Skabningen!
16. Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som
ikke tror, skal blive fordømt.
17. Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de
uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger;
18. de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal
det ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skulle
helbredes."

19. Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til
Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd.
20. Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med
og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.


Lukas

Lukas 1

1. Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de
Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2. således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets
Tjenere, have overleveret os:
3. så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt
forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4. for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er
bleven mundtligt undervist.

5. I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af
Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons
Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6. Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i
alle Herrens Bud og Forskrifter.
7. Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de
vare begge fremrykkede i Alder.
8. Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde
Præstetjeneste for Gud,
9. tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i
Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10. Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11. Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre
Side af Røgelsesalteret.
12. Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13. Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er
hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal
kalde hans Navn Johannes.
14. Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes
over hans Fødsel;
15. thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han
ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders
Liv,
16. og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17. Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende
Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for
at berede Herren et velskikket folk."
18. Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi
jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19. Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står
for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at
forkynde dig dette Glædesbudskab.
20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da
dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle
fuldbyrdes i deres Tid,"
21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han
tøvede i Templet.
22. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,
at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og
forblev stum.
23. Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han
hjem til sit Hus.
24. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,
og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
25. "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig
for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

26. Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en
By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27. til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af
Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du
benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29. Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette
skulde være for en Hilsen.
30. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har
fundet Nåde hos Gud.
31. Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans
Navn Jesus.
32. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren
skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33. Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal
ikke være Ende på hans Kongedømme."
34. Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til,
efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35. Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme
over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal
også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.
36. Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin
Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes
ufrugtbar.
37. Thi intet vil være umuligt for Gud."
38. Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter
dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til
Bjergegnen til en By i Juda.
40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret
i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42. og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt
Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til
mig?
44. Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i
mit Liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der
er sagt hende af Herren,"
46. Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
47. og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter
skulle alle Slægter prise mig salig,
49. fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er
helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som
frygte ham.
51. Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere
hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53. Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt
tomhændede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme
Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til
vore Fædre."
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit
Hjem igen.

57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og
hun fødte en Søn.
58. Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin
Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59. Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære
Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60. Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61. Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med
dette Navn."
62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde
kaldes.
63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans
Navn." Og de undrede sig alle.
64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og
priste Gud.
65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt
dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66. Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad
mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.

67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han
profeterede og sagde:
68. "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst
sit Folk
69. og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
70. således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra
fordums Tid,
71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72. for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin
hellige Pagt,
73. den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74. at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden
Frygt,
75. i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76. Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du
skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77. for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders
Forladelse,
78. for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset
fra det høje har besøgt os
79. for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for
at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
80. Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i
Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.

Lukas 2

1. Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser
Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding
i Syrien,)
3. Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa
til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus
og Slægt,
5. for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som
var frugtsommelig.
6. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at
hun skulde føde.
7. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde
ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt
Nattevagt over deres Hjord.
9. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed
skinnede om dem, og de frygtede såre
10. Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder
eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i
Davids By.
12. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt,
liggende i en Krybbe."
13. Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares
Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14. "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker
Velbehag!
15. Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde
Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se
dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet
liggende i Krybben.
17. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om
dette Barn.
18. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt
til dem af Hyrderne.
19. Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20. Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for
alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til
dem.

21. Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da
blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før
han blev undfangen i Moders Liv.

22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,
bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner
Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et
Par Turtelduer eller to unge Duer.
25. Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne
Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og
den Helligånd var over ham.
26. Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se
Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27. Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene
bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28. da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
29. "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30. Thi mine Øjne have set din Frelse,
31. som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk
Israel."
33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve
sagte om ham.
34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,
denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et
Tegn, som imodsiges,
35. ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange
Hjerters Tanker skulle åbenbares."
36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;
hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin
Mand efter sin Jomfrustand
37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke
fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38. Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om
ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de
tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40. Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og
Guds Nåde var over det.

41. Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på
Påskehøjtiden.
42. Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter
Højtidens Sædvane
43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,
medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44. Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse
frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og
Kyndinge.
45. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og
ledte efter ham.
46. Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,
hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og
adspurgte dem.
47. Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og
Svar.
48. Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til
ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og
jeg have ledt efter dig med Smerte."
49. Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
at jeg bør være i min Faders Gerning?"
50. Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51. Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og
hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52. Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og
Mennesker.

Lukas 3

1. Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsår, da Pontius Pilatus
var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i
Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og
Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
2. medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til
Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen.
3. Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikede
Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse,
4. som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en
Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans
Stier jævne;
5. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes,
og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøres
jævne;
6. og alt Kød skal se Guds Frelse."
7. Han sagde altså til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham:
"I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
8. Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikke
at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger
eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten.
9. Men Øksen ligger også allerede ved Roden af Træerne; så bliver
da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i
Ilden."
10. Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler,
dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligeså!"
12. Men også Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: "Mester!
hvad skulle vi gøre?"
13. Men han sagde til dem: "Kræver intet ud over, hvad eder er
forordnet."
14. Men også Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da
gøre?" Og han sagde til dem: "Øver ikke Vold imod nogen, bruger
ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders
Sold!"
15. Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerter
om Johannes, om ikke han skulde være Kristus,
16. da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg døber eder med Vand;
men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg
ikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligånd og
Ild.
17. Hans Kasteskovl er i hans Hånd, for at han skal gennemrense sin
Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med
uslukkelig Ild."
18. Ligeså formanede han også Folket om mange andre Ting og
forkyndte dem Evangeliet.
19. Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans
Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som
Herodes gjorde,
20. så føjede han til alt det øvrige også dette, at han kastede
Johannes i Fængsel.

21. Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da også Jesus var
bleven døbt og bad, at Himmelen åbnedes,
22. og at den Helligånd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som
en Due, og at en Røst lød fra Himmelen: "Du er min Søn, den
elskede, i dig har jeg Velbehag."

23. Og Jesus selv var omtrent tredive År, da han begyndte, og han
var, som man holdt for, en Søn af Josef Elis Søn,
24. Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn,
25. Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn,
26. Måths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn,
27. Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn; Salathiels Søn, Neris
Søn.
28. Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn,
29. Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,
30. Simeons Søn, Judas Søn, Josets Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn,
31. Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn,
32. Isajs Søn, Obeds Søn, Boos's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn,
33. Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn,
34. Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Sn,
35. Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,
36. Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn,
37. Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Kajnans
Søn,
38. Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.

Lukas 4

1. Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd og
blev ført af Ånden i Ørkenen
2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han
spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
3. Og Djævelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da sig til
denne Sten, at den skal blive Brød."
4. Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve
af Brød alene."
5. Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et
øjeblik.
6. Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og
deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til
hvem jeg vil.
7. Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig."
8. Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede
Herren din Gud og tjene ham alene."
9. Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens
Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned
herfra;
10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at
de skulle bevare dig,
11. og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde
din Fod på nogen Sten."
12. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikke
friste Herren din Gud."
13. Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en
Tid.

Copyright (c) 2007. topbookz.net. All rights reserved.