The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

16. Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor
Jesus havde sat dem Stævne.
17. Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.
18. Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al
Magt i Himmelen og på Jorden.
19. Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple,
idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn,
20. og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet
eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."

Markus

Markus 1

1. Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,
2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min
Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
3. Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej,
gører hans Stier jævne!"
4. Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede
Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.
5. Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af
ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
6. Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin
Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
7. Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er
stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig
ned og løse.
8. Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den
Helligånd."

9. Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og
blev døbt af Johannes i Jordan.
10. Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og
Ånden ligesom en Due dale ned over ham;
11. og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i
dig har jeg Velbehag."

12. Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.
13. Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af
Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

14. Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til
Galilæa og prædikede Guds Evangelium
15. og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær;
omvender eder og tror på Evangeliet!"

16. Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons
Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare
Fiskere.
17. Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder
til Menneskefiskere."
18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
19. Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn,
og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres
Garn i Skibet;
20. og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus
i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

21. Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i
Synagogen og lærte,
22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte
dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han
råbte højt
24. og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er
du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du
Guds hellige."
25. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
26. Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af
ham.
27. Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og
sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de
urene Ånder byder han, og de lyde ham."
28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende
Land i Galilæa.

29. Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons
og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
30. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til
ham om hende;
31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende
op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
32. Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til
ham alle de syge og besatte,
33. og hele Byen var forsamlet foran Døren.
34. Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han
uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at
tale, fordi de kendte ham.

35. Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen
til et øde Sted, og der bad han:
36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37. Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
38. Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de
nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er
jeg udgået."
39. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og
uddrev de onde Ånder.

40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for
ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."
41. Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og
siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
43. Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt
44. og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen
herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for
din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for
dem!"
45. Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede
Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By;
men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne
fra.

Markus 2

1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum,
spurgtes det, at han var hjemme.
2. Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke
foran Døren; og han talte Ordet til dem.
3. Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af
fire.
4. Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de
Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de
Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.
5. Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn!
dine Synder ere forladte."
6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
7. "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan
forlade Synder uden een, nemlig Gud?"
8. Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig
selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
9. Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere
forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?
10. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden
til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne:
11. "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!"
12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så
de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi
set noget sådant."

13. Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og
han lærte dem.
14. Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved
Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og
fulgte ham.
15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere
og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de
vare mange. Og der fulgte også
16. nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han
spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han
spiser og drikker med Toldere og Syndere!"
17. Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke
til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde
retfærdige, men Syndere."

18. Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og
sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes
Disciple, men dine Disciple faste ikke?"
19. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens
Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne
de ikke faste.
20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da
skulle de faste på den Dag.
21. Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers
river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver
et værre Hul.
22. Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger
Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som
Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"

23. Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark,
og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
24. Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten,
hvad der ikke er tilladt?"
25. Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da
han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
26. Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst,
og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise
uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?"
27. Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og
ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28. Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."

Markus 3

1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som
havde en vissen Hånd.
2. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten,
for at de kunde anklage ham.
3. Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her
i Midten!"
4. Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten
eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de
tav.
5. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes
Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han
rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
6. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod
ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde
fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8. og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra
Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de
hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9. Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede
til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10. Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede
ind på ham for at røre ved ham.
11. Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og
sagde: "Du er Guds Søn."
12. Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

13. Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde;
og de gik hen til ham.
14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at
han kunde udsende dem til at prædike
15. og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og
han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og
Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19. og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end
ikke kunne få Mad.
21. Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til
sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han
har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde
Ånder:"
23. Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser:
"Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige
ikke bestå.
25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus
ikke kunne bestå.
26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i
Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
27. Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele,
uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans
Hus.
28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes
Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end
tale;
29. men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har
evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig
Synd."
30. De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."

31. Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og
sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32. Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder
og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
33. Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
34. Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se,
her er min Moder og mine Brødre!
35. Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og
Moder."

Markus 4

1. Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare
samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib
på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
2. Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin
Undervisning:
3. "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
4. Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og
Fuglene kom og åde det op.
5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
Rod, visnede det.
7. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte
det, og det bar ikke Frugt.
8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og
voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
9. Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de
tolv ham om Lignelserne.
11. Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men
dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12. for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt
hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle
omvende sig og få Forladelse "

13. Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes
ville I da forstå alle de andre Lignelser?
14. Sædemanden sår Ordet.
15. Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de
høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i
dem.
16. Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem,
som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17. og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid;
derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets
Skyld, forarges de straks.
18. Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som
have hørt Ordet
19. og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og
Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så
det bliver uden Frugt.
20. Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og
modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede
Fold."

21. Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under
Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på
Lysestagen?
22. Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det
blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23. Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
24. Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I
måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
25. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra
ham skal endog det tages, som han har."

26. Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har
lagt Sæden i Jorden
27. og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj,
han ved ej selv hvorledes.
28. Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks,
derefter fuld Kærne i Akset;
29. men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi
Høsten er for Hånden."

30. Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under
hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31. Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre
end alt andet Frø på Jorden,
32. og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle
Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge
Rede i dets Skygge."
33. Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som
de kunde fatte det.
34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde
han det alt sammen for sine Disciple.

35. Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem:
"Lader os fare over til hin Side!"
36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet;
men der var også andre Skibe med ham.
37. Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i
Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
38. Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham
og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær
stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I
ikke Tro?"
41. Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne
siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"

Markus 5

1. Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2. Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra
Gravene en Mand med en uren Ånd.
3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham,
end ikke med Lænker.
4. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne
vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde
tæmme ham.
5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og
slog sig selv med Sten.
6. Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned
for ham
7. og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre,
Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du
ikke piner mig."
8. Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"
9. Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham:
"Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12. og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i
dem."
13. Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i
Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen,
omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen
14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og
de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft
Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.
16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået
den besatte, og om Svinene.
17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres
Egn.
18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat,
ham om, at han måtte være hos ham.
19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit
Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har
gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store
Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes
der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da
han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23. Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit
yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at
hun må frelses og leve!"
24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de
trængte ham.
25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,
26. og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt,
hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod,
det var blevet værre med hende.
27. Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved
hans Klædebon.
28. Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver
jeg frelst."
29. Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit
Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30. Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået
fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved
mine Klæder?"
31. Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig,
og du siger: Hvem rørte ved mig?"
32. Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun
frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele
Sandheden.
34. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå
bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"
35. Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens
Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren
længere?"
36. Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til
Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
37. Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og
Johannes, Jakobs Broder.
38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en
larmende Hob, der græd og hylede meget.
39. Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I?
Barnet er ikke død, men det sover."
40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets
Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet
var.
41. Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha
kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"
42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År
gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede
43. Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han
sagde, at de skulde give hende noget at spise.

Markus 6

1. Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans
Disciple følge ham.
2. Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de
mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde:
"Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er
given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans
Hænder!
3. Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og
Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?"
Og de forargedes på ham.
4. Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit
eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
5. Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han
Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i
Landsbyerne der omkring og lærte.

7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og
to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
8. Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en
Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9. men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
10. Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I
blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11. Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der
skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til
Vidnesbyrd imod dem."
12. Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13. Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og
helbredte dem.

14. Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og
han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor
virke Kræfterne i ham."
15. Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet
ligesom en af Profeterne."
16. Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har
ladet halshugge, han er oprejst."
17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og
kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld;
thi han havde taget hende til Ægte.
18. Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at
have din Broders Hustru."
19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og
hun kunde det ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var
en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og
når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han
hørte ham gerne.
21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag
gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de
ypperste i Galilæa,
22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun
Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om
hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
23. Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil
jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?"
Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg
vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og
Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans
Hoved
28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte
hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til
sin Moder.
29. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde
det i en Grav.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39