The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

Matt. 19

1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort
fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
2. Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.

3. Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det
tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst
Grund?"
4. Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra
Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5. og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og
holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?
6. Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har
sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
7. De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev
og skille sig fra hende?"
8. Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra
eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra
Begyndelsen har det ikke været således.
9. Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når
det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han
bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han
bedriver Hor."
10. Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen
således, da er det ikke godt at gifte sig."
11. Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem
det er givet:
12. Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og
der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er
Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges
Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"

13. Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge
Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.
14. Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke
at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."
15. Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.

16. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg
gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?"
17. Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een
er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
18. Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke
slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke
sige falsk Vidnesbyrd;
19. ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig
selv."
20. Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad
fattes mig endnu?"
21. Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg,
hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i
Himmelen; og kom så og følg mig!"
22. Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi
han havde meget Gods.
23. Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En
rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24. Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem
et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
25. Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde:
"Hvem kan da blive frelst?"
26. Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt,
men for Gud ere alle Ting mulige."

27. Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28. Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i
Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone,
skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme
Israels tolv Stammer.
29. Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller
Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit
Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv.
30. Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste
de første.

Matt. 20

1. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om
Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.
2. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,
sendte han dem til sin Vingård.
3. Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på
Torvet,
4. og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil
give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
5. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.
6. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der,
og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?
7. De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går
også I hen i Vingården!
8. Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin
Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du
begynder med de sidste og ender med de første!
9. Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en
Denar.
10. Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de
fik hver en Denar.
11. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
12. Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem
lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.
13. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke
Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
14. Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
15. Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er
dit Øje ondt, fordi jeg er god?
16. Således skulle de sidste blive de første, og de første de
sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

17. Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til
Side og sagde til dem på Vejen:
18. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives
til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham
til Døden
19. og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og
korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

20. Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt
ned for ham og vilde bede ham om noget.
21. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,
at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din
højre, den anden ved din venstre Side."
22. Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne
I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det
kunne vi."
23. Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at
sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke
mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min
Fader."
24. Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.
25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes
Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
26. Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive
stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
27. og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være
eders Træl.
28. Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men
for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

29. Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
30. Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik
forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids
Søn!"
31. Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu
stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"
32. Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I,
at jeg skal gøre for eder?"
33. De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."
34. Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks
bleve de seende, og de fulgte ham.

Matt. 21

1. Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved
Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2. "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks
skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem
og fører dem til mig!
3. Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har
Brug for dem, så skal han straks sende dem."
4. Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved
Profeten, som siger:
5. "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig
og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7. og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem,
og han satte sig derpå.
8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre
huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde:
"Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens
Navn! Hosanna i det højeste!"
10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og
sagde: "Hvem er denne?"
11. Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i
Galilæa."

12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte
og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og
Duekræmmernes Stole.
13. Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et
Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han
helbredte dem.
15. Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger,
som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde:
"Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
16. "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have
I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig
Lovsang?"
17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og
overnattede der.

18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen
hungrig.
19. Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt
intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i
Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede
straks.
20. Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes
kunde Figentræet straks visne?"
21. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder,
dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne
gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette
Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22. Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."

23. Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og
Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af
hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om
een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af
hvad Magt jeg gør disse Ting.
25. Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra
Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra
Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26. Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde
alle Johannes for en Profet."
27. Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også
han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg
gør disse Ting.

28. Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den
første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
29. Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter
fortrød han det og gik derhen.
30. Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og
sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første."
Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og
Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
32. Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham
ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det,
fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.

33. Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en
Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den
og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og
drog udenlands.
34. Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til
Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
35. Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte
de, og en stenede de.
36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de
gjorde ligeså med dem.
37. Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville
undse sig for min Søn.
38. Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er
Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham
ihjel.
40. Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse
Vingårdsmænd?"
41. De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin
Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne
i deres Tid."
42. Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten,
som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en
Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt
for vore Øjne.
43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives
til et Folk, som bærer dets Frugter.
44. Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem
den falder på, ham skal den knuse."
45. Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser,
forstode de, at han talte om dem.
46. Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de
holdt ham for en Profet.

Matt. 22

1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og
sagde:
2. "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin
Søn.
3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til
Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne:
Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er
slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5. Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den
anden til sit Købmandsskab;
6. og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse
Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de
budne vare det ikke værd.
9. Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange,
som I finde!
10. Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt,
både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske,
som ikke var iført Bryllupsklædning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har
ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og
kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og
Tænders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

15. Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange
ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og
sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i
Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på
Menneskers Person.
17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren
Skat eller ej?"
18. Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere,
hvorfor friste I mig?
19. Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21. De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver
Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22. Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik
bort.

23. Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen
Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24. "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal
hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og
oprejse sin Broder Afkom.
25. Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og
døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru
til sin Broder.
26. Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27. men sidst af alle døde Hustruen.
28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen?
thi de have alle haft hende."
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke
kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes,
men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31. Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad
der er talt til eder af Gud, når han siger:
32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke
dødes, men levendes Gud."
33. Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over
hans Lære.

34. Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på
Saddukæerne, forsamlede de sig.
35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36. "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37. Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele
dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38. Dette er det store og første Bud.
39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig
selv.
40. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

41. Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham:
"Davids."
43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham
Herre, idet han siger:
44. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil
jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45. Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette
Spørgsmål til ham efter den Dag.

Matt. 23

1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2. På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke
efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på
Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en
Finger.
5. Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene;
thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder
store.
6. Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de
fornemste Pladser i Synagogerne
7. og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders
Mester, men I ere alle Brødre.
9. Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er
eders Fader, han, som er i Himlene.
10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders
Vejleder, Kristus.
11. Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12. Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som
fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13. Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I
tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind,
og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
14. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde
Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des
hårdere Dom.
15. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om
til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når
han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så
slemt, som I selv ere.
16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved
Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i
Templet, han er forpligtet.
17. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet,
som helliger Guldet?
18. Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den,
som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret,
som helliger Gaven?
20. Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt
det, som er derpå.
21. Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som
bor deri.
22. Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved
ham, som sidder på den.
23. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give
Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i
Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og
Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det
udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af
Rov og Umættelighed.
26. Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og
Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere
ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men
indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28. Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men
indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge
Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30. Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været
delagtige med dem i Profeternes Blod.
31. Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem,
som have ihjelslået Profeterne.
32. Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
33. I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

34. Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge;
nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem
skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til
Stad,
35. for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er
udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil
Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem
Templet og Alteret.
36. Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem,
som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn,
ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
ikke.
38. Se, eders Hus lades eder øde!
39. Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil
I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

Matt. 24

1. Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til
ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette?
Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som
jo skal nedbrydes."
3. Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides
og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din
Tilkommelse og Verdens Ende?"
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører
eder!
5. Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og
de skulle forføre mange.
6. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader
eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
7. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal
være Hungersnød og Jordskælv her og der.
8. Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9. Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I
skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10. Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade
hverandre.
11. Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
12. Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive
kold hos de fleste.
13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14. Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et
Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15. Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt
ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det,
han give Agt!)
16. da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
17. den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i
hans Hus;
18. og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine
Klæder!
19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller
på en Sabbat;
21. thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været
fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød
frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der!
da skulle I ikke tro det.
24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre
store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde
blive forførte, om det var muligt.
25. Se, jeg har sagt eder det forud.
26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke
derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
27. Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten,
således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
28. Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
29. Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen
ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og
Himmelens Kræfter skulle rystes.
30. Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da
skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se
Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen
Herlighed.
31. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de
skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende
af Himmelen til den anden.
32. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er
bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er
nær.
33. Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær
for Døren.
34. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå,
førend alle disse Ting ere skete.
35. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde
forgå.
36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle,
heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
37. Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens
Tilkommelse være.
38. Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til
Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39. og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort,
således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
40. Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den
anden lades tilbage.
41. To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den
anden lades tilbage.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39