Harlan K. Ullman and James P. Wade - "Shock and Awe"

Charles P. Moritz - "Travels in England in 1782"

L. Frank Baum - "Rinkitink In Oz"

Alexandra Kuprin - "Yama (The Pit)"

The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish




Aabenbaringen 15

1. Og jeg så et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv
Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme
fuldbyrdet.
2. Og jeg så som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende
gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal,
stående ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
3. Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde:
Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du
Almægtige! retfærdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes
Konge!
4. Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du
alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede
for dit Åsyn, fordi dine retfærdige Domme ere blevne åbenbarede.
5. Og derefter så jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i
Himmelen blev åbnet,
6. og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet,
iførte rent og skinnende Linklæde og omgjordede om Brystet med
Guldbælter.
7. Og et af de fire levende Væsener gav de syv Engle syv Guldskåle
fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.
8. Og Templet fyldtes med Røg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft;
og ingen kunde gå ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager
fik Ende.

Aabenbaringen 16

1. Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går
hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden!
2. Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der kom
slemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke,
og dem, som tilbade dets Billede.
3. Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blod
som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde.
4. Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne,
og de bleve til Blod.
5. Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og
som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
6. thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet
dem Blod at drikke; de ere det værd.
7. Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande
og retfærdige ere dine Domme.
8. Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet
den at brænde Menneskene med Ild.
9. Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som
har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give
ham Ære.
10. Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og dets
Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
11. Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres
Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
12. Og den sjette Engel udgød sin Skål over den store Flod Eufrat;
og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for
Kongerne fra Solens Opgang.
13. Og jeg så, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den
falske Profets Mund udgik tre urene Ånder, som lignede Padder.
14. Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de gå ud til hele
Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, den
almægtiges, store Dag.
15. - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarer
sine Klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans
Skam. -
16. Og de samlede dem til det Sted,som kaldes på Hebraisk
Harmagedon.
17. Og den syvende Engel udgød sin Skål i Luften; og fra Templet,
fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
18. Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort
Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker
til på Jorden, et sådant Jordskælv, så stort.
19. Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder
faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret
med sin Vredes Harmes Vin.
20. Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
21. Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen på
Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi
dens Plage var meget stor.

Aabenbaringen 17

1. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med
mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge,
som sidder over mange Vande,
2. med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere
blevne drukne af hendes Utugts Vin.
3. Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde
siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af
Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
4. Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld
og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt
af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
5. Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon
den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
6. Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu
Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så
hende.

7. Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige
dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og
som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8. Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af
Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden,
skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog
fra Verdens Grundlæggelse, når de se,at Dyret var og er ikke og
skal komme.
9. Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere
syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,
10. og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den
anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en
liden Tid.
11. Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en
af de syv og farer bort til Fortabelse.
12. Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have
fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
13. Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
14. Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem
- fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere
med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
15. Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen
sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.
16. Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og
gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med
Ild.
17. Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind
og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil
Guds Ord blive fuldbyrdede.
18. Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme
over Jordens Konger.

Aabenbaringen 18

1. Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde
stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
2. Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon
den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for
alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og
afskyede Fugle!
3. Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket,
og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere
blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
4. Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra
hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i
hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
5. Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har
kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
6. Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende
dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det
Bæger, som hun har iskænket.
7. Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed,
så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i
sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg
skal jeg ingenlunde se,
8. derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og
Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre
Gud, som har dømt hende.

9. Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende,
skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes
Brand,
10. medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige:
Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time
er din Dom kommen.
11. Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere
køber deres Ladning:
12. Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og
Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og
alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart
Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
13. og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og
Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og
Slaver, ja, Menneskesjæle.
14. Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det
lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde
det mere.
15. De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå
langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og
sige:
16. Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og
Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een
Time er så stor en Rigdom lagt øde.
17. Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde
på Havet, stode langt borte
18. og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der
Mage til den store Stad?
19. Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og
sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde
Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den
bleven lagt øde.

20. Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og
Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.

21. Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og
kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store
Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
22. Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og
Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i
nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke
høres i dig mere;
23. og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og
Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare
Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit
Trylleri.
24. Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres,
som ere myrdede på Jorden.

Aabenbaringen 19

1. Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i
Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og
Kraften tilhører vor Gud.
2. Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den
store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine
Tjeneres Blod af hendes Hånd.
3. Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i
Evighedernes Evigheder.
4. Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned
eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
5. Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans
Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
6. Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange
Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja!
thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
7. Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup
er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
8. Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde;
thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
9. Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til
Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de
sande Guds Ord.
10. Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han
siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine
Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu
Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.

11. Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på
den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med
Retfærdighed.
12. Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange
Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han
selv;
13. og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes:
Guds Ord.
14. Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt,
rent Linklæde.
15. Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed
skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav,
og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
16. Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge
og Herrers Herre.
17. Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og
sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer
og samler eder til Guds store Nadver
18. for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af
vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af
alle, både frie og Trælle, små og store.
19. Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at
føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
20. Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde
gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som
toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve
begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl.
21. Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten,
det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at
deres Kød.

Aabenbaringen 20

1. Og jeg så en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens
Nøgle og en stor Lænke i sin Hånd.
2. Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan,
og bandt ham for tusinde År
3. og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham,
for at han ikke mere skulde forføre Folkeslagene, førend de
tusinde År vare til Ende; derefter skal han løses en lille Tid.
4. Og jeg så Troner, og de satte sig på dem, og Dommermagt blev
given dem; og jeg så deres Sjæle, som vare halshuggede for Jesu
Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde
tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mærket på
deres Pande og på deres Hånd; og de bleve levende og bleve
Konger med Kristus i tusinde År.
5. De øvrige af de døde bleve ikke levende, førend de tusinde År
vare til Ende. Dette er den første Opstandelse.
6. Salig og hellig er den, som bar Del i den første Opstandelse;
over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds
og Kristi Præster og skulle være Konger med ham i de tusinde År.

7. Og når de tusinde År ere til Ende, skal Satan løses af sit
Fængsel.
8. Og han skal gå ud for at forføre Folkeslagene ved Jordens fire
Hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er
som Havets Sand.
9. Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges
Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud
og fortærede dem.
10. Og Djævelen, som forførte dem, blev kastet i Ild og Svovlsøen,
hvor også Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag
og Nat i Evighedernes Evigheder.

11. Og jeg så en stor, hvid Trone og ham, som sad derpå; for hans
Åsyn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for
dem.
12. Og jeg så de døde, de store og de små, stående for Tronen, og
Bøger bleve åbnede; og en anden Bog blev åbnet, som er Livets
Bog; og de døde bleve dømte efter det, som var skrevet i
Bøgerne, efter deres Gerninger.
13. Og Havet afgav de døde, som vare i det; og Døden og Dødsriget
afgave de døde, som vare i dem, og de bleve dømte, hver efter
sine Gerninger.
14. Og Døden og Dødsriget bleve kastede i Ildsøen. Dette er den
anden Død, Ildsøen.
15. Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han
kastet i Ildsøen.

Aabenbaringen 21

1. Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og
den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
2. Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra
Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin
Brudgom.
3. Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt
er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være
hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
4. Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke
være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal
være mere; thi det forrige er veget bort.
5. Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og
han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.
6. Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega,
Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands
Kilde uforskyldt.
7. Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og
han skal være min Søn.
8. Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de
utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne,
deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette
er den anden Død.

9. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af
de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg
vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
10. Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste
mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra
Gud
11. med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som
krystalklar Jaspissten.
12. Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over
Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns
tolv Stammers;
13. mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og
mod Vest tre Porte.
14. Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv
Apostles tolv Navne.
15. Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at
han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur.
16. Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som
Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier;
dens Længde, Bredde og Højde ere lige.
17. Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter
Menneskemål, hvilket er Englemål.
18. Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det
rene Glar.
19. Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den
første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje
Kalkedon, den fjerde Smaragd,
20. den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit,
den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den
ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
21. Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een
Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
22. Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud,
den almægtige, og Lammet.
23. Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den;
thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
24. Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger
bringe deres Herlighed til den,
25. og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke
være der,
26. og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.
27. Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver
Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets
Livets Bog.

Aabenbaringen 22

1. Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal,
udvæld de fra Guds og Lammets Trone.
2. Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ,
som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene
af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
3. Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone
skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,
4. og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres
Pander.
5. Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af
Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og
de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder.

6. Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og
Herren, Profeternes Ånders Gud, har udsendt sin Engel for at
vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.
7. Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs
Profetis Ord.
8. Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg
havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels
Fødder, som viste mig disse Ting.
9. Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine
Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord;
tilbed Gud!
10. Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis
Ord, thi Tiden er nær.
11. Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene
fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve
Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.
12. Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale
enhver, efter som hans Gerning er.
13. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og
Enden.
14. Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få
Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden.
15. Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne
og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn.
16. Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting
om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende
Morgenstjerne.
17. Og Ånden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og
den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets
Vand uforskyldt!
18. Jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs Profetis Ord: Dersom
nogen lægger noget til disse Ting, da skal Gud lægge på ham de
Plager, som der er skrevet om i denne Bog.
19. Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da
skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Træ og fra den hellige
Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.
20. Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen.
Kom, Herre Jesus!
21. Den Herres Jesu Nåde være med alle!

Copyright (c) 2007. topbookz.net. All rights reserved.