The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

8. Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve
Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle
fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
9. Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen
og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte
til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og
Folkeslag,
10. og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster,
og de skulle være Konger på Jorden.
11. Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de
Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange
Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
12. og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til
at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og
Velsignelse!
13. Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden
og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham,
som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og
Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder!
14. Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og
tilbade.

Aabenbaringen 6

1. Og jeg så, da Lammet åbnede et af de syv Segl, og jeg hørte et
af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!
2. Og jeg så, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, havde en
Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og
til Sejer.
3. Og da det åbnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige:
Kom!
4. Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad på den,
blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde
myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.
5. Og da det åbnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen
sige: Kom! Og jeg så, og se en sort Hest, og han, der sad på
den, havde en Vægt i sin Hånd.
6. Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som
sagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; og
Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade.
7. Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det
fjerde Væsen sige: Kom!
8. Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hans
Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet
dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og
med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.

9. Og da det åbnede det femte Segl, så jeg under Alteret deres
Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det
Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
10. Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige
og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, som
bo på Jorden?
11. Og der blev givet dem hver især en lang, hvid Klædning, og der
blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil
også Tallet på deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt,
hvilke skulde ihjelslås ligesom de.

12. Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort
Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt
som Blod.
13. Og Himmelens Stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et Figentræ
nedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr.
14. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert
Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
15. Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøverstene og de
rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og
i Bjergenes Kløfter,
16. og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler
os for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede!
17. Thi deres Vredes støre Dag er kommen; og hvem kan bestå?

Aabenbaringen 7

1. Og derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire Hjørner; de
holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blæse over
Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ.
2. Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den
levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle,
hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:
3. Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend
vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.
4. Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og
fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:
5. af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv
Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,
6. af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde,
af Manasses Stamme tolv Tusinde,
7. af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af
Issakars Stamme tolv Tusinde
8. af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde
og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.

9. Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af
alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for
Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med
Palmegrene i deres Hænder;
10. og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som
sidder på Tronen, og Lammet!
11. Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de
fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade
Gud og sagde:
12. Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren
og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder!
Amen.
13. Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere
iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de
komne?
14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til
mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have
tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans
Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over
dem.
16. De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller
skal Solen eller nogen Hede falde på dem.
17. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem
til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres
Øjne.

Aabenbaringen 8

1. Og da det åbnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen
omtrent en halv Time.

2. Og jeg så de syv Engle, som stå for Guds Åsyn; og der blev givet
dem syv Basuner.
3. Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et
Guldrøgelsekar, og der blev givet ham megen Røgelse, for at han
skulde føje den til alle de helliges Bønner på Guldalteret foran
Tronen.
4. Og Røgen af Røgelsen steg op, med de helliges Bønner, fra
Engelens Hånd før Guds Åsyn.
5. Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret
og kastede den på Jorden; og der kom Torden og Røster og Lyn og
Jordskælv.

6. Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til
at basune.
7. Og den første basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med
Blød, og blev kastet på Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev
opbrændt, og alt grønt Græs opbrændtes.
8. Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort brændende
Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til
Blod.
9. Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, døde; og
Tredjedelen af Skibene blev ødelagt.
10. Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor
Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt på Tredjedelen al
Floderne og på Vandkilderne.
11. Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev
til Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandene, fordi de
vare blevne beske.
12. Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og
Tredjedelen af Månen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, så
at Tredjedelen af dem blev formørket, og Dagen mistede
Tredjedelen af sit Lys og Natten ligeså.
13. Og jeg så, og jeg hørte en Ørn flyve midt oppe under Himmelen og
sige med høj Røst: Ve, ve, ve dem, som bo på Jorden, for de
øvrige Basunrøster fra de tre Engle, som skulle basune.

Aabenbaringen 9

1. Og den femte Engel basusnede, og jeg så en Stjerne, som var
falden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til Afgrundens
Brønd blev given den.
2. Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden,
lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af
Røgen fra Brønden.
3. Og fra Røgen udgik der Græshopper over Jorden, og der blev givet
dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.
4. Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset på
Jorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun de
Mennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander. 5Og det
blev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Måneder;
og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, når den
stikker et Menneske.
6. Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og
attrå at dø, og Døden flyr fra dem.
7. Og Græshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og på
deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres
Ansigter vare som Menneskers Ansigter,
8. og de havde Hår som Kvinders Hår, og deres Tænder vare som
Løvers,
9. og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger
var som Lyd af Stridsvogne, når mange Heste fare ud til Kamp.
10. Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres
Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Måneder.
11. De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er på
Hebraisk Abaddon, og på Græsk har han Navnet Apollyon.
12. Det første Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer
derefter.

13. Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst fra de fire
Horn på Guldalteret, som står for Guds Åsyn,
14. sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle,
som ere bundne ved den store Flod Eufrat.
15. Og de fire Engle bleve løste, som til den Time og Dag og Måned
og År vare rede til at ihjelslå Tredjedelen af Menneskene.
16. Og Tallet på Rytterhærene var to Gange Titusinde Gange
Titusinde; jeg hørte deres Tal.
17. Og således så jeg Hestene i Synet og dem, som sade derpå, hvilke
havde ildrøde og sorteblå og svovlgule Pansere; og Hestenes
Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og
Røg og Svovl.
18. Af disse tre Plager, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af
deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslået.'
19. Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres
Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gøre de Skade.
20. Og de øvrige Mennesker, som ikke bleve dræbte i disse Plager,
omvendte sig ikke fra deres Hænders Gerninger, så de lode være
at tilbede de onde Ånder og Afgudsbillederne af Guld og Sølv og
Kobber og Sten og Træ, som hverken kunne se eller høre eller gå;
21. og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres
Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.

Aabenbaringen 10

1. Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i
en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som
Solen og hans Fødder som Ildsøjler,
2. og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin
højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.
3. Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde
råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.
4. Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og
jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv
Tordener talte, og nedskriv det ikke!

5. Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin
højre Hånd imod Himmelen
6. og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar
skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og
Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;
7. men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal
til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som
han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

8. Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med
mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den
Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.
9. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give
mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og
den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød
som Honning.
10. Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og
den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget
den, følte jeg Smerte i min Bug.
11. Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og
Folkeslag og Tungemål og Konger.

Aabenbaringen 11

1. Og der blev givet mig et Rør ligesom en Målestok, med de Ord:
Stå op og mål Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.
2. Men Forgården uden for Templet, lad den ude og mål den ikke, thi
den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtræde den hellige
Stad i to og fyrretyve Måneder.

3. Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet
Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.
4. Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som stå
for Jordens Herre.
5. Og dersom nogen vil gøre dem Skade, udgår der Ild af deres Mund
og fortærer deres Fjender; og dersom nogen vil gøre dem Skade,
bør han således ihjelslås.
6. Disse have Magt til at lukke Himmelen, så at der ingen Regn skal
falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at
forvandle dem til Blod og til at slå Jorden med al Slags Plage,
så ofte de ville.
7. Og når de få fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger
op af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslå
dem.
8. Og deres Lig skal ligge på Gaden i den store Stad, som i åndelig
Forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor også deres Herre
blev korsfæstet.
9. Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungemål og Folkeslag
skulle se på deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at
deres Lig lægges i Grav.
10. Og de, som bo på Jorden, glæde sig over dem og fryde sig; og de
sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage
for dem, som bo på Jorden.
11. Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud
i dem; og de støde på deres Fødder, og stor Frygt faldt på dem,
som så dem.
12. Og de hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger
herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender så
derpå.
13. Og i samme Stund skete der et stort Jordskælv, og Tiendedelen af
Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dræbte i
Jordskælvet; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud
Ære.
14. Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.

15. Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i
Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor
Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes
Evigheder.
16. Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Åsyn på deres
Troner, faldt ned på deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:
17. Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordi
du har taget din store Magt og tiltrådt dit Kongedømme,
18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de
døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere,
Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de små og
de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.
19. Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom til
Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og
Jordskælv og stærk Hagl.

Aabenbaringen 12

1. Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og
med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit
Hoved.
2. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
3. Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor,
ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine
Hoveder syv Kroner.
4. Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og
kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde
føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
5. Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med
en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans
Trone.
6. Og Kvinden flyede ud i Ørkenen,hvor hun har et Sted beredt fra
Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede
og tresindstyve Dage.

7. Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig
til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
8. Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i
Himmelen.
9. Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes
Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet
på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10. Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og
Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi
nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor
Gud Dag og Nat.
11. Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af
deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til
Døden.
12. Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og
Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede,
fordi han ved, at han kun har liden Tid.

13. Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den
Kvinden, som havde født Drengebarnet.
14. Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun
skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en
Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
15. Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden
for at bortskylle hende med Floden.
16. Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og
opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
17. Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod
de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu
Vidnesbyrd.

Aabenbaringen 13

18. Og jeg stod på Sandet ved Havet.

(Kap.13.)

1. Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv
Hoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine Hoveder
Bespottelsens Navne.
2. Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som en
Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin
Kraft og sin Trone og stor Magt.
3. Og jeg så et af dets Hoveder ligesom såret til Døden, og dets
dødelige Sår blev lægt, og al Jorden fulgte undrende efter
Dyret.
4. Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de
tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe
imod det?
5. Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og
Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og
fyrretyve Måneder.
6. Og det åbnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at
bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.
7. Og der blev givet det at føre Krig imod de hellige og at
overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og
Folk og Tungemål og Folkeslag.
8. Og alle, som bo på Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn
ikke fra Verdens Grundlæggelse er skrevet i Lammets, det
slagtedes, Livets Bog.
9. Dersom nogen har Øre, han høre!
10. Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel;
dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her
gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.

11. Og jeg så et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn
ligesom et Lam og talte som en Drage.
12. Og det udøver hele det første Dyrs Magt for dets Åsyn og får
Jorden og dem, som bo derpå, til at tilbede det første dyr, hvis
dødelige Sår blev lægt.
13. Og det gør store Tegn, så at det endog får Ild til. at falde ned
fra Himmelen på Jorden for Menneskenes Åsyn.
14. Og det forfører dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, som
det blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn, og siger til dem,
som bo på Jorden, at de skulle gøre et Billede af Dyret, ham,
som har Sværdhugget og kom til Live.
15. Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Ånd, så at Dyrets
Billede endog kunde tale og gøre, at alle de, der ikke vilde
tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslås.
16. Og det får alle, både små og støre, både rige og fattige, både
frie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Hånd
eller på deres Pande,
17. for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har
Mærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
18. Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets
Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.

Aabenbaringen 14

1. Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det
hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og
dets Faders Navn skrevet på deres Pander.
2. Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og
som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at
Harpespillere, der spillede på deres Harper.
3. Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener
og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og
fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
4. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de
ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det
går. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud
og Lammet,
5. og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.

6. Og jeg så en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som
havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo på Jorden,
og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk,
7. og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi
hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort
Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
8. Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er
Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af
sin Utugts Harmes Vin.
9. Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom
nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke på sin Pande
eller på sin Hånd,
10. så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet
i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de
hellige Engles og for Lammets Åsyn.
11. Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have
ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og
enhver, som tager dets Navns Mærke.

12. Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud
og Troen på Jesus.
13. Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere
de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Ånden, de skulle
hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.

14. Og jeg, så, og se en hvid Sky, og på Skyen sad der en lig en
Menneskesøn med en Guldkrone på sit Hoved og en skarp Segl i sin
Hånd.
15. Og en anden Engel gik ud fra Templet og råbte med høj Røst til
ham, som sad på Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at
høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
16. Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jorden
blev høstet.

17. Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havde
en skarp Segl.
18. Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden;
og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og
sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens
Vintræ; thi dets Druer ere modne.
19. Og Engelen lod sin Segl gå hen over Jorden og afskar Frugten på
Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
20. Og Persekarret blev trådt uden for Staden, og der kom Blod ud af
Persekarret op til Hestenes Bidsler, så langt som eet Tusinde og
seks Hundrede Stadier.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39