The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

1.Johannes 4

1. I elskede! tror ikke enhver Ånd, men prøver Ånderne, om de ere
af Gud; thi mange falske Profeter ere udgåede i Verden.
2. Derpå kende I Guds Ånd: enhver Ånd, der bekender Jesus som
Kristus, kommen i Kød, er af Gud.
3. Og enhver Ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette
er Antikrists Ånd, om hvilken I have hørt, at den kommer, og den
er allerede nu i Verden.
4. Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som
er i eder, er større end den, som er i Verden.
5. De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
6. Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke er
af

7. I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud,
og hver den, som elsker, er født at Gud og kender Gud.
8. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.
9. Deri blev Guds Kærlighed åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt
sin Søn, den enbårne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
10. Deri består Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han
har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore
Synder.
11. I elskede! har Gud således elsket os, da ere også vi skyldige at
elske hverandre.
12. Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver
Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.
13. Derpå kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet
os af sin Ånd.
14. Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Sønnen til
Frelser for Verden.
15. Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og
han i Gud.
16. Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til
os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i
Gud, og Gud i ham.
17. Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed på
Dommens Dag, fordi, ligesom han er, således ere også vi i denne
Verden.
18. Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver
Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er
ikke fuldkommet i Kærligheden.
19. Vi elske, fordi han elskede os først.
20. Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han
er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har
set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
21. Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også
elske sin Broder.

1.Johannes 5

1. Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hver
den, som elsker Faderen, elsker også den, som er født af ham.
2. Derpå kende vi, at vi elske Guds Børn, når vi elske Gud og gøre
hans Bud.
3. Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans
Bud ere ikke svære;
4. thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er
den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.
5. Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus
er Guds Søn?

6. Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med
Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er Ånden, som
viduer, thi Ånden er Sandheden.
7. Thi tre ere de, som vidne:
8. Ånden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.
9. Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Søn.
10. Den, som tror på Guds Søn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som
ikke tror Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han ikke har
troet på det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn.
11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og
dette Liv er i hans Søn.
12. Den, som har Sønnen, har Livet; den, som ikke har Guds Søn, har
ikke Livet.

13. Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have
evigt Liv, I, som tro på Guds Søns Navn.
14. Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom
vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.
15. Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide
vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham.
16. Dersom nogen ser sin Broder begå Synd, som ikke er til Døden,
han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde
til Døden. Der er Synd til Døden; for den siger jeg ikke, at
han skal bede.
17. Al uretfærdighed er synd, men der er synd, som ikke er til
døden.

18. Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den,
som er født af Gud, bevarer sig selv, og den onde rører ham
ikke.
19. Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde.
20. Men vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstand
til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus
Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.
21. Mine Børn, vogter eder for Afguderne!

2.Johannes

1. Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker
i Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendt
Sandheden,
2. for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til
evig Tid.
3. Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra
Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!

4. Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig,
som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
5. Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt
6. Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er
Budet, således som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle
vandre deri.

7. Thi mange Forførere ere udgåede i Verden, som ikke bekende Jesus
som Kristus kommen i Kød. En sådan er Forføreren og Antikrist.
8. Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have
arbejdet, men at I må få fuld Løn.
9. Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke
Gud. Den, som bliver i Læren, han har både Faderen og Sønnen.
10. Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham
skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
11. Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde
Gerninger.

12. Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet
det med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og tale
mundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen.
13. Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.

3.Johannes

1. Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
2. Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du
må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.

3. Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om
Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
4. Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn
vandre i Sandheden.
5. Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for
Brødrene, og det for femmede,
6. hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil
gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud
værdigt.
7. Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at
Hedningerne.
8. Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne
blive Medarbejdere for Sandheden.

9. Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne
vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
10. Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør,
idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed,
tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville
det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
11. Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør
godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.

12. Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv;
også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

13. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til
dig med Blæk og Pen.
14. Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale
sammen.
15. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!

Judas

1. Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede,
som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
2. Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til
Del!

3. I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder
om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til
eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er
bleven overgiven de hellige.
4. Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe
siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom:
Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og
fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.

5. Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde
eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land,
ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
6. og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres
egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke
til den store Dags Dom;
7. ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme
Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed
Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds
Straf.
8. Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød,
foragte Herskab og bespotte Herligheder.
9. Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og
talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men
sagde: "Herren straffe dig!"
10. Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de
ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de
sig selv.
11. Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i
Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i
Horas Genstridighed.
12. Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden
Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer,
som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange
døde, oprykkede med Rode;
13. vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende
Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.

14. Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da
han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
15. for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle
deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle
de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige
Syndere!"
16. Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de
vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige
Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.

17. I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af
vor Herres Jesu Kristi Apostle;
18. thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som
vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
19. Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have
Ånd.
20. I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro;
beder i den Helligånd;
21. bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor
Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.
22. Og revser nogle, når de tvivle,
23. frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over
andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede
Kjortel.

24. Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille
eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
25. den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus,
tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu
og i alle Evigheder! Amen.

Aabenbaringen

Aabenbaringen 1

1. Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine
Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin
Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,
2. som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad
han har set.
3. Salig er den, som oplæser, og de, som høre Profetiens Ord og
bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.

4. Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nåde være med eder og
Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv
Ånder, som ere foran hans Trone,
5. og fra Jesus Kristus, det troværdige Vidne, den førstefødte af
de døde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har
udløst os af vore Synder med sit Blod
6. og har gjort os til et Kongerige, til Præster for sin Gud og
Fader: Ham være Æren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.

7. Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, også de,
som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre
ved hans Komme. Ja, Amen!
8. Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var,
og som kommer, den Almægtige.

9. Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget
og Udholdenheden i Jesus, var på den Ø, som kaldes Patmos, for
Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.
10. Jeg henryktes i Ånden på Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en
høj Røst som af en Basun, der sagde:
11. Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv
Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til
Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.
12. Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jeg
vendte mig, så jeg syv Guldlysestager
13. og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iført
en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte.
14. Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans
Øjne som Ildslue;
15. og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen;
og hans Røst var som mange Vandes Lyd;
16. og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund
udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som
Solen, når den skinner i sin Kraft.
17. Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han
lagde sin højre Hånd på mig og sagde:
18. Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og
jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og
jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.
19. Skriv derfor, hvad du så, både det, som er, og det, som skal ske
herefter.
20. Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min
højre Hånd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv
Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.

Aabenbaringen 2

1. Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som
holder de syv Stjerner i sin højre Hånd, ham, som vandrer midt
imellem de syv Guldlysestager:
2. Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og
at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalde
sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere
Løgnere;
3. og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyld
og er ikke bleven træt.
4. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første
Kærlighed.
5. Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de
forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg
vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender
dig.
6. Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som også
jeg hader.
7. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds
Paradis.

8. Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den første
og den sidste, han, som var død og blev levende:
9. Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og
Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det,
men ere Satans Synagoge.
10. Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil
kaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og I
skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, så vil jeg
give dig Livets Krone
11. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død.

12. Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som
har det tveæggede, skarpe Sværd:
13. Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder
fast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mit
tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslået hos eder, der, hvor
Satan bor.
14. Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som
holde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare for
Israels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedrive
Utugt.
15. Således har også du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære
på lignende Vis.
16. Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil
stride imod dem med min Munds Sværd.
17. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil
give ham en hvid Sten og på Stenen et nyt Navn skrevet, som
ingen kender, uden den, der får det.

18. Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn,
der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm:
19. Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og
Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.
20. Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som
kalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjenere
til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød.
21. Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke
omvende sig fra sin Utugt.
22. Se, jeg kaster hende på Sygelejet og hendes Bolere i stor
Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
23. Og hendes Børn vil jeg slå med Død, og alle Menighederne skulle
kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil
give eder, hver efter eders Gerninger.
24. Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, så mange som ikke
have denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde
det, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde på eder.
25. Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
26. Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare på mine
Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;
27. og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar
sønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Fader;
28. og jeg vil give ham Morgenstjernen.
29. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

Aabenbaringen 3

1. Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som
har de syv Guds Ånder og de syv Stjerner: Jeg kender dine
Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog død.
2. Bliv vågen og styrk det øvrige, som ellers vilde dø; thi jeg har
ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.
3. Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hørte, og bevar det og
omvend dig! Dersom du altså ikke våger, skal jeg komme som en
Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.
4. Dog har du i Sardes nogle få Personer, som ikke have besmittet
deres Blæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de
ere værdige dertil.
5. Den, som sejrer, han skal således iføres hvide Klæder, og jeg
vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende
hans Navn for min Fader og for hans Engle.
6. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

7. Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den
hellige, den sanddru, han, som har Davids Nøgle, han, som lukker
op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op:
8. Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran
dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden
Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn.
9. Se, jeg lader komme nøgle af Satans Synagoge, som kalde sig selv
Jøder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gøre, at de skulle
komme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattet
Kærlighed til dig
10. Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil også jeg
bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele
Jorderige for at friste dem, som bo på Jorden.
11. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal
tage din Krone.
12. Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds
Tempel, og han skal ikke mere gå ud derfra; og jeg vil skrive på
ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der
kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.
13. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

14. Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som
er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings
Begyndelse:
15. Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid
du var kold eller varm!
16. Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil
jeg udspy dig af min Mund;
17. fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet;
og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige
og blinde og nøgne.
18. Jeg råder dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for at
du kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde dig
dermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalve
til at salve dine Øjne med, for at du kan se.
19. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor
nidkær og omvend dig!
20. Se, jeg står før Døren og banker; dersom nøgen hører min Røst og
åbner Døren, vil jeg gå ind til ham og holde Nadver med ham, og
han med mig.
21. Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig på min
Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader på
hans Trone.
22. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

Aabenbaringen 4

1. Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den
første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte
med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal
ske herefter.
2. Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen,
og en sad på Tronen,
3. og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og
der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
4. Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne
sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med
Guldkranse på deres Hoveder.
5. Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv
Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.
6. Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt
for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af
Øjne fortil og bagtil.

7. Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en
Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det
fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
8. Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og
indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat:
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som
var, og som er, og som kommer!
9. Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på
Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,
10. da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på
Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og
lægge deres Kranse ned for Tronen og sige:
11. Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og
Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie
vare de, og bleve de skabte.

Aabenbaringen 5

1. Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog,
beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.
2. Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er
værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?
3. Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under
Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.
4. Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen
eller at se i den.
5. Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har
Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og
dens syv Segl.
6. Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste
stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne,
hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.
7. Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39