The Bible, New Testament, in Danish
U >>
Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 | 35 |
36 |
37 |
38 |
39
4. Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod
Synden,
5. og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til
Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller
ikke forsagt, når du revses af ham;
6. thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig
hver Søn, som han tager sig af."
7. Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med
Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
8. Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere
I jo uægte og ikke Sønner.
9. Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi
følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under
Åndernes Fader og leve?
10. thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han
gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
11. Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være
til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld
dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
12. Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
13. og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal
vrides af Led, men snarere helbredes.
14. Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden
hvilken ingen skal se Herren;
15. og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen
bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
16. at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for
een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
17. Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve
Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for
Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
18. I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til
Mulm og Mørke og Uvejr,
19. og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de,
der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
20. Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr
rører ved Bjerget, skal det stenes".
21. Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og
bæver."
22. Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad,
til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i
Højtidsskare
23. og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene,
og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede
retfærdiges Ånder
24. og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens
Blod, som taler bedre end Abel.
25. Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de,
som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden,
ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os
bort fra ham, der taler fra Himlene,
26. han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet
og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men
også Himmelen."
27. Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der
rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting,
der ikke rystes, skulle blive.
28. Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så
lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans
Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
29. Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Hebræerne 13
1. Broderkærligheden blive ved!
2. Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide
det, haft Engle til Gæster.
3. Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide
ilde, som de, der også selv ere i et Legeme.
4. Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi
utugtige og Horkarle skal Gud dømme.
5. Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have;
thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og
ingenlunde forlade dig,"
6. så at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjælper, jeg
vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?"
7. Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og
idet I betragte deres Vandrings Udgang, så efterligner deres
Tro!
8. Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid.
9. Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme;
thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser;
thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
10. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke
have Ret til at spise.
11. Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen
af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.
12. Derfor led også Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige
Folket ved sit eget Blod.
13. Så lader os da gå ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans
Forsmædelse;
14. thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.
15. Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det
er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
16. Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre
har Gud Velbehag.
17. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de våge
over, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab - for at de
må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke
gavnligt.
18. Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god
Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting.
19. Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg
desto snarere kan gives eder igen.
20. Men Fredens Gud, som førte den store Fårenes Hyrde, vor Herre
Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod,
21. han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans
Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans
Åsyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder:
Amen.
22. Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord;
thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.
23. Vid, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jeg
se eder, dersom han snart kommer.
24. Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien
hilse eder.
25. Nåden være med eder alle!
Jakob
Jakob 1
1. Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv
Stammer i Adspredelsen.
2. Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange
Hånde Prøvelser,
3. vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4. men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne
være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5. Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud,
som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6. Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner
en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7. Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
8. en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10. den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets
Blomst.
11. Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets
Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således
skal også den rige visne på sine Veje.
12. Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået
Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem,
der elske ham.
13. Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan
ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14. men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen
Begæring;
15. derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når
Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16. Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17. Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra
Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende
Skygge.
18. Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde
være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19. I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar
til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20. thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21. Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager
med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår
at frelse eders Sjæle.
22. Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I
bedrage eder selv.
23. Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner
en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24. thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor
dan han var.
25. Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved
dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en
Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26. Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge
i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette,
at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv
uplettet af Verden.
Jakob 2
1. Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den
herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
2. Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med
Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en
fattig ind i smudsig Klædning,
3. og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige:
Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå
du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
4. ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med
slette Tanker?
5. Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden
fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han
har forjættet dem, der elske ham?
6. Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som
underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for
Domstolene?
7. Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet
over eder?
8. Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften:
"Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
9. men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som
Overtrædere.
10. Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er
bleven skyldig i alle.
11. Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må
ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel,
da er du bleven en Lovens Overtræder.
12. Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter
Frihedens Lov.
13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet
Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
14. Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men
ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
15. Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige
Føde,
16. og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og
mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets
Nødtørst, hvad gavner det?
17. Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig
selv.
18. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din
Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig
Troen.
19. Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro
det og skælve.
20. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er
unyttig?
21. Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han
ofrede sin Søn Isak på Alteret?
22. Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved
Gerningerne blev Troen fuldkommet,
23. og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det
blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
24. I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro
alene.
25. Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af
Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad
en anden Vej?
26. Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død
uden Gerninger.
Jakob 3
1. Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide,
at vi skulle få en desto tungere Dom.
2. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i
Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde
hele Legemet i Tomme.
3. Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle
adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
4. Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke
Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu
står.
5. Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor
lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
6. Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder
Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter
Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
7. Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs,
tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af
dødbringende Gift.
9. Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi
Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
10. Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre!
dette bør ikke være så.
11. Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
12. Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ
Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
13. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god
Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
14. Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser
eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
15. Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk,
sjælelig, djævelsk;
16. thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond
Handel.
17. Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig,
mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk,
uden Skrømt.
18. Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Jakob 4
1. Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder?
mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2. I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I
føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3. I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders
Lyster.
4. I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod
Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5. Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed
længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han
skænker desto større Nåde.
6. Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de
ydmyge giver han Nåde."
7. Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så
skal han fly fra eder;
8. holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder!
Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9. Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og
Glæden til Bedrøvelse!
10. Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11. Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin
Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer
Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens
Dommer.
12. Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve;
men hvem er du, som dømmer din Næste?
13. Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den
eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
14. I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er
eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men
derefter forsvinder;
15. i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da
ville vi gøre dette eller hint.
16. Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
17. Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er
det Synd.
Jakob 5
1. Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over
eder.
2. Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;
3. eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til
Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet
Skatte i de sidste Dage.
4. Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede
eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre
Zebaoths Øren.
5. I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjorde
eders Hjerter til gode som på en Slagtedag.
6. I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.
7. Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se,
Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter
den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.
8. Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens
Tilkommelse er nær.
9. Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes;
se, Dommeren står for Døren.
10. Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til
Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.
11. Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs
Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre
medlidende og barmhjertig.
12. Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen
eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og
Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode,
han synge Lovsang!
14. Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig,
og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
15. Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham,
og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
16. Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre,
for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når
den er alvorlig.
17. Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad
en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i
tre År og seks Måneder.
18. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
19. Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden,
og nogen omvender ham,
20. han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs
Vildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en
Mangfoldighed af Synder.
1.Peter
1.Peter 1
1. Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlændingene i Adspredelse i
Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien,
2. udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved Åndens Helligelse, til
Lydighed og Bestænkelse med Jesu Kristi Blod: Nåde og Fred vorde
eder mangfoldig til Del!
3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin
store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Håb ved Jesu
Kristi Opstandelse fra de døde,
4. til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er
bevaret i Himlene til eder,
5. I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er
rede til at åbenbares i den sidste Tid,
6. i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis
så skal være, bedrøves i mange Hånde Prøvelser,
7. for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det
forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, må findes til Ros og
Herlighed og Ære i Jesu Kristi Åbenbarelse,
8. ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu
ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og
forherliget Glæde,
9. når I nå Målet for eders Tro, Sjælenes Frelse.
10. Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som
profeterede om den Nåde, der skulde blive eder til Del,
11. idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi Ånd,
som var i dem, henviste til, når den forud vidnede om Kristi
Lidelser og den derpå følgende Herlighed.
12. Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var dem selv, men eder,
de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved
dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Helligånd, som blev
sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begære at skue ind i.
13. Derfor, binder op om eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter
fuldt ud eders Håb til den Nåde, som bliver eder til Del i Jesu
Kristi Åbenbarelse.
14. Som lydige Børn skulle I ikke skikke eder efter de forrige
Lyster i eders Vankundighed;
15. men efter den hellige, som kaldte eder, skulle også I vorde
hellige i al eders Vandel;
16. thi der er skrevet: "I skulle være hellige, thi jeg er hellig."
17. Og dersom I påkalde ham som Fader, der dømmer uden Persons
Anseelse efter enhvers Gerning, da bør I vandre i Frygt eders
Udlændigheds Tid,
18. vel vidende, at det ikke var med forkrænkelige Ting,, Sølv eller
Guld, at I bleve løskøbte fra eders tomme Vandel, som var
overleveret eder fra Fædrene,
19. men med Kristi dyrebare Blod som et lydeløst og uplettet Lams,
20. han, som var forud kendt for Verdens Grundlæggelse, men blev
åbenbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld,
21. der ved ham tro på Gud, som oprejste ham fra de døde og gav ham
Herlighed, så at eders Tro også er Håb til Gud.
22. Lutrer eders Sjæle i Lydighed imod Sandheden til uskrømtet
Broderkærlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,
23. genfødte, som I ere, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig
Sæd, ved Guds levende og blivende Ord.
24. Thi "alt Kød er som Græs, og al dets Herlighed som Græssets
Blomst; Græsset visner, og Blomsten falder af;
25. men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som er
forkyndt eder ved Evangeliet.
1.Peter 2
1. Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al
Bagtalelse,
2. og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at
I kunne vokse ved den til Frelse,
3. om I da have smagt, at Herren er god.
4. Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af
Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5. og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus,
til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre,
velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6. Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en
Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på
ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
7. Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne
Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en
Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
8. og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de
også vare bestemte.
9. Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt
Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder,
som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
10. I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som
ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11. I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at
afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
12. så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund
af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på
Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som
Ugerningsmænd.
13. Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld,
være sig en Konge som den højeste,
14. eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for
Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
15. Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle
bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
16. som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul,
men som Guds Tjenere.
17. Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 | 35 |
36 |
37 |
38 |
39