The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

2.Timoteus

2.Timoteus 1

1. Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringe
Forjættelse om Livet i Kristus Jesus
2. - til Timotheus, sit elskede Barn: Nåde, Barmhjertighed og Fred
fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

3. Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfædre af har tjent i en ren
Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine
Bønner Nat og Dag,
4. da jeg i Mindet om dine Tårer længes efter at se dig, for at jeg
må fyldes med Glæde,
5. idet jeg er bleven mindet om den uskrømtede Tro, som er i dig,
den, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og
jeg er vis på, at den også bor i dig.

6. Derfor påminder jeg dig, at du opflammer den Guds Nådegave, som
er i dig ved mine Hænders Pålæggelse.
7. Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Ånd, men Krafts og Kærligheds
og Sindigheds Ånd.
8. Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved
mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft,
9. han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke
efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Nåden, som
blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider,
10. men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi
Åbenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv og
Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet,
11. for hvilket jeg er bleven sat til Prædiker og Apostel og
Hedningers Lærer,

12. hvorfor jeg også lider dette, men jeg skammer mig ikke derved;
thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis på, at
han er mægtig til at vogte på den mig betroede Skat til hin Dag.
13. Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hørt af mig, i Tro
og Kærlighed i Kristus Jesus.
14. Vogt på den skønne betroede Skat ved den Helligånd, som bor i
os.

15. Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt
hvilke ere Fygelus og Hermogenes.
16. Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte
vederkvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke,
17. men da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig.
18. Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren på hin Dag!
Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst.

2.Timoteus 2

1. Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Nåden i Kristus Jesus;
2. og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til
trofaste Mennesker, som kunne være dygtige også til at lære
andre.
3. Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.
4. Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler
for at han kan behage den, som tog ham i Sold.
5. Og ligeså, når nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke
bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.
6. Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.
7. Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle
Ting.

8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd,
efter mit Evangelium,
9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en
Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at også de
skulle få Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.
11. Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi
også leve med ham;
12. dersom vi holde ud, skulle vi også være Konger med ham; dersom
vi fornægte, skal også han fornægte os;
13. dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv
kan han ikke.

14. påmind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Åsyn, at
de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til
Ødelæggelse for dem, som høre derpå.
15. Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som
en, Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer
Sandhedens Ord.
16. Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sådanne ville
stedse gå videre i Ugudelighed,
17. og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæus
og Filetus,
18. som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er
allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.

19. Dog, Guds faste Grundvold står og har dette Segl: "Herren kender
sine" og: "Hver den, som nævner Herrens Navn, afstå fra
Uretfærdighed."
20. Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men
også af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.
21. Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar
til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god
Gerning.

22. Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter
Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som
påkalde Herren af et rent Hjerte;
23. og afvis de tåbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du
ved, at de avle Kampe,
24. men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle,
dygtig til at lære, i Stand til at tåle ondt,
25. med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud
dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,
26. og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere
fangne til at gøre hans Villie.

2.Timoteus 3

1. Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider
indtræde.
2. Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske,
praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre,
utaknemmelige, ryggesløse,
3. ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden
Kærlighed til det gode,
4. forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske
Vellyst, end de elske Gud,
5. som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og
fra disse skal du vende dig bort!
6. Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange
Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde
Begæringer
7. og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.
8. Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå
også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet,
forkastelige i Troen.
9. Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal
blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.

10. Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro,
Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed,
11. i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i
Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har
udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.
12. Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus,
skulle forfølges.
13. Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de
forføre og forføres.

14. Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven
forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det,
15. og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne
gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.
16. Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til
Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed,
17. for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al
god Gerning.

2.Timoteus 4

1. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Åsyn, som skal dømme
levende og døde, og ved hans Åbenbarelse og hans Rige:
2. Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf,
forman med al Langmodighed og Belæring!
3. Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde
Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i
Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren,
4. og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til
Fablerne.
5. Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists
Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!

6. Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hånden.
7. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret
Troen.
8. I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken
Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig på hin Dag, og ikke
alene mig, men også alle dem, som have elsket hans Åbenbarelse.

9. Gør dig Flid for at komme snart til mig;
10. thi Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende
Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien,
Titus til Dalmatien.
11. Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han
er mig nyttig til Tjenesten.
12. Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.
13. Når du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod
blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem på Pergament.

14. Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale
ham efter hans Gerninger.
15. For ham skal også du vogte dig; thi han stod vore Ord hårdt imod.
16. Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode
mig i Stikken; (gid det ikke må tilregnes dem! )
17. Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken
skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg
blev friet fra Løvens Gab.
18. Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit
himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

19. Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!
20. Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet.
21. Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og
Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig.
22. Den Herre Jesus være med din Ånd! Nåden være med eder!

Titus

Titus 1

1. Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos
Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt,
2. i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet
fra evige Tider,
3. men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er
bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
4. til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra Gud
Fader og Kristus Jesus vor Frelser!

5. Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i
Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som
jeg pålagde dig,
6. såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn,
der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.
7. Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder,
ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke
til Slagsmål, ikke til slet Vinding,
8. men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from,
afholdende;
9. en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for
at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og
at gendrive dem, som sige imod.

10. Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre
Sindet, især de af Omskærelsen;
11. dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved at
føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.
12. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere
altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge."
13. Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i
Rette, for at de må blive sunde i Troen
14. og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende
sig bort fra Sandheden.
15. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er
intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.
16. De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de
ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al
god Gerning.

Titus 2

1. Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære:
2. at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i
Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden;
3. at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig
hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men
være Lærere i, hvad godt er,
4. for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elske
deres Mænd og at elske deres Børn,
5. at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd
undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
6. Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige,
7. idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode
Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed,
8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme,
når han intet ondt har at sige om os.
9. Forman Trælle til at underordne sig under deres egne Herrer, at
være dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,
10. ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Måder
kunne være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.

11. Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker
12. og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige
Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den
nærværende Verden;
13. forventende det salige Håb og den store Guds og vor Frelsers
Jesu Kristi Herligheds Åbenbarelse,
14. han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al
Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode
Gerninger.
15. Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingen
ringeagte dig!

Titus 3

1. Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at
adlyde, at være redebonne til al god Gerning.
2. ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, og
udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

3. Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende,
Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab
og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
4. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed
åbenbaredes,
5. frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som
vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens
Bad og Fornyelsen i den Helligånd,
6. som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
7. for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde
Arvinger til evigt Liv.
8. Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre
dem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vind
på at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

9. Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv
og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
10. Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges
Påmindelse,
11. da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sig
selv.

12. Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid
for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at
overvintre.
13. Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe på
Vej, for at intet skal fattes dem.
14. Men lad også vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang
dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
15. Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i
Troen. Nåden være med eder alle!

Filemon 1

1. Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon,
vor elskede og Medarbejder,
2. og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden
i dit Hus;
3. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!

4. Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,
5. efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til
den Herre Jesus og til alle de hellige,
6. for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i
Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
7. Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi
de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

8. Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale
dig det, som er tilbørligt,
9. så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som
jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
10. jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker,
Onesimus,
11. ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig
og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
12. ham, det er mit eget Hjerte.
13. Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde
tjene mig i Evangeliets Lænker.
14. Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed
ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.
15. Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du
kunde få ham igen til evigt Eje,
16. ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket
Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i
Kødet og i Herren.
17. Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig!
18. Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da
før mig det til Regning!
19. Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikke
at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv.
20. Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit
Hjerte i Kristus!

21. I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at
du vil gøre endog mere end det, jeg siger.
22. Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at
jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.
23. Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
24. Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
25. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Hebræerne

Hebræerne 1

1. Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder,
til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disse
Dage talt til os ved sin Søn,
2. hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har
skabt Verden;
3. han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens
udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter
at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens
højre Hånd i det høje,
4. idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har
arvet et herligere Navn fremfor dem.

5. Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min
Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham
en Fader, og han skal være mig en Søn"?
6. Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det:
"Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
7. Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine
Tjenere til Ildslue";
8. men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens
Kongestav er dit Riges Kongestav.
9. Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din
Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".
10. Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene
ere dine Hænders Gerninger.
11. De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som
et Klædebon,
12. ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle
omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".
13. Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved
min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel
for dine Fødder"?
14. Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for
deres Skyld, der skulle arve Frelse?

Hebræerne 2

1. Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke
skulle rives bort.
2. Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver
Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,
3. hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor
en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved
Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4. idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde
kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin
Villie.

5. Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om
hvilken vi tale.
6. Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du
kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7. Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og
Ære kronede du ham;
8. alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig
underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham
underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte
ham;
9. men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle,
Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og
Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.

10. Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved
hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da
at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11. Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af
een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12. når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt
i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
13. Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se,
her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
14. Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i
lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den
magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15. og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom
al deres Livs Tid.
16. Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd
tager han sig af.
17. Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han
kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud
til at sone Folkets Synder.
18. Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet,
komme dem til Hjælp, som fristes.

Hebræerne 3

1. Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser
hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
2. der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom også Moses var
det i hele hans Hus.
3. Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme
Mål som den,der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset
selv.
4. Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet
alt, er Gud.
5. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til
Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
6. men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi,
såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtil
Enden.

7. Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst,
8. da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen,
på Fristelsens Dag i Ørkenen,
9. hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og de
så dog mine Gerninger i fyrretyve År.
10. Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vild
i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
11. så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min
Hvile" -
12. så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal
findes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levende
Gud.
13. Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag",
for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
14. Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vor
første Fortrøstning urokket indtil Enden.
15. Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikke
eders Hjerter som i Forbitrelsen":
16. hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon
ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
17. Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, som
syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
18. Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans
Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
19. Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.

Hebræerne 4

1. Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om at
indgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene,
at han er kommen for silde.
2. Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men
Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet
med Troen hos dem, som hørte det.
3. Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter
hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle
ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare
fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
4. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud
hvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."
5. Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind til
min Hvile."
6. Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den,
og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind
for deres Genstridigheds Skyld:
7. så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David så
lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hans
Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!"
8. Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale
om en anden Dag siden efter.
9. Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10. Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile
fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39