The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

Filipperne 2

1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens
Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig
Kærlighed og Barmhjertighed:
2. da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have
den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3. intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed
agte hverandre højere end eder selv
4. og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
5. Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov
at være Gud lig,
7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og
blev Mennesker lig;
8. og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han
sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn,
som er over alle Navne,
10. for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og
på Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud
Faders Ære.

12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så
arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i
min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13. thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke,
efter sit Velbehag.
14. Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15. for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt
i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som
Himmellys i Verden,
16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg
ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af
eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18. Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

19. Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus
til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,
hvorledes det går eder.
20. Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg
for, hvorledes det går eder;
21. thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus
til.
22. Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin
Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
23. Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min
Sag.
24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal
komme.

25. Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder,
min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og
Tjener for min Trang,
26. efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi
I havde hørt, at han var bleven syg.
27. Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over
ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke
skulde have Sorg på Sorg.
28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og
jeg være mere sorgfri.
29. Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i
Ære;
30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte
sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste
imod mig.

Filipperne 3

1. I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme
til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for
eder.
2. Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,
holder Øje med Sønderskærelsen!
3. Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i
Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
4. endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i
Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,
kan jeg det mere.
5. Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins
Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
6. i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter
Loven udadlelig.
7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
for Tab;
8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt
højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
Kristus
9. og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,
men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag
af Troen,
10. for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
11. om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
13. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14. Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende
efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den
Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
15. Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
åbenbare eder også dette.
16. Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

17. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre
således, som I have os til Forbillede.
18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger
med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i
deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som
Frelser den Herre Jesus Kristus,
21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.

1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!
står således fast i Herren, I elskede!

2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i
Herren.
3. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi
de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
6. Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med
Taksigelse;
7. og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter
og eders Tanker i Kristus Jesus.
8. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,
hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder
det på Sinde!
9. Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette
skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

10. Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere
komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også
forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med
det, jeg har.
12. Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have
Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i
at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
13. Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
15. Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets
Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
I alene.
16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad
jeg havde nødig.
17. Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver
rigelig til eders Fordel.
18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
20. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!
Amen.

21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
22. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
eder, men mest de af Kejserens Hus.
23. Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Kolossenserne

Kolossenserne 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen
Timotheus.
2. til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være
med eder og Fred fra Gud vor Fader!

3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede
for eder,
4. da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed,
som I have til alle de hellige
5. på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om
hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
6. der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden,
idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt
eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed,
7. således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er
en tro Kristi Tjener for eder,
8. han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

9. Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at
bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af
hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt
10. til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære
Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al
Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde
12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de
helliges Arvelod i Lyset,
13. han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin
elskede Søns Rige,

14. i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,
15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;
16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de
synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller
Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til
ham;
17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham.
18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er
Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive
den ypperste i alle Ting;
19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,
20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden
eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's
Blod.
21. Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag
i eders onde Gerninger,
22. har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at
fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit
Åsyn,
23. så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade
eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket
er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis
Tjener jeg Paulus er bleven.

24. Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der
fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans
Legeme, som er Menigheden,
25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev
given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,
26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter,
men nu er bleven åbenbaret for hans hellige,
27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt
Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i
eder, Herlighedens Håb,
28. hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert
Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert
Menneske som fuldkomment i Kristus;
29. hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som
virker mægtigt i mig.

Kolossenserne 2

1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for
eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit
Åsyn i Kødet,
2. for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i
Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til
Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.
3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende
Tale.
5. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos
eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders
Tro på Kristus.
6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så
vandrer i ham,
7. idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved
Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med
Taksigelse.
8. Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved
den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers
Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,
10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og
Myndighed;
11. i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er
gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi
Omskærelse,
12. idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve
medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra
de døde.
13. Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds
Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav
os alle vore Overtrædelser
14. og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger,
hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det
til Korset;
15. efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han
dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16. Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i
Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat,
17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er
Kristi.
18. Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i
Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad
han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,
19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet
det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser
Guds Vækst.
20. Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade
I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden:
21. "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!"
22. (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter
Menneskenes Bud og Lærdomme?
23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og
Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er
Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

Kolossenserne 3

1. Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som
er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.
2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på
Jorden.
3. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
4. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med
ham i Herlighed.

5. Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt
Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
7. I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.
8. Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed,
Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.
9. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle
Menneske med dets Gerninger
10. og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans
Billede, der skabte det;
11. hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar,
Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12. Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig
Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13. så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen
har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således
også I!
14. Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er
Fuldkommenhedens Bånd.
15. Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve
kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære
og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser,
idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
17. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den
Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer
sig i Herren.
19. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
20. I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er
velbehageligt i Herren.
21. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe
Modet.
22. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med
Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets
Enfold, frygtende Herren.
23. Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for
Herren og ikke for Mennesker,
24. da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er
den Herre Kristus, I tjene.
25. Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og
der er ikke Persons Anseelse.
4-1. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide,
at også I have en Herre i Himmelen.

Kolossenserne 4
2. Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den med
Taksigelse.
3. idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en Ordets
Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også er
bunden,
4. for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.

5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe den
belejlige Tid.
6. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide,
hvorledes I bør svare enhver især.

7. Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro
Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;
8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende,
hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter,
9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra
eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.

10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's
Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger - dersom han kommer
til eder, da tager imod ham -
11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste
Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.
12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu
Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I må
stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder
og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,
14. Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
15. Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
16. Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det også
bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læse
Brevet fra Laodikea.
17. Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du har
modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd. Kommer mine Lænker i Hu
Nåde være med eder!

1.Tessalonikerne

1.Tessalonikerne 1

1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder og
Fred!

2. Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore
Bønner,
3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde
i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus
Kristus for vor Guds og Faders Åsyn,
4. efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre,
5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i
Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide,
hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.
6. Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge
Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd,
7. så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i
Makedonien og Akaja;
8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og
Akaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at vi
ikke have nødig at tale derom.
9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos
eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at
tjene den levende og sande Gud
10. og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde,
Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.

1.Tessalonikerne 2

1. I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været
forgæves;
2. men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne
mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale
Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
3. Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er
ikke forbunden med Svig;
4. men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet
betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud,
som prøver vore Hjerter.
5. Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I
vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er
Vidne;
6. ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af
andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til
Byrde.
7. Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer
sine egne Børn,
8. således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at
dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget
Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
9. I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat
og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi
Guds Evangelium for eder.
10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi
færdedes iblandt eder, som tro;
11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt
af eder som en Fader sine Børn
12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte
eder til sit Rige og sin Herlighed.

13. Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds
Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord,
men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig
virksomt i eder, som tro.
14. Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i
Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af
eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
15. der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os
og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse,
for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er
kommen over dem fuldtud.

17. Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i
det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at
få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus,
både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
19. Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når
ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans
Tilkommelse?
20. I ere jo vor Ære og Glæde.

1.Tessalonikerne 3

1. Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at
lades alene tilbage i Athen,
2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi
Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders
Tro,
3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide
jo selv, at dertil ere vi bestemte.
4. Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi
skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som
I vide.
5. Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde
det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde
have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39