The Bible, New Testament, in Danish
U >>
Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 | 30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39
Galaterne 5
1. Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader
eder ikke atter holde under Trældoms Åg!
2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil
Kristus intet gavne eder.
3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære,
at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere
faldne ud af Nåden.
5. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.
6. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud
noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7. I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget
andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han
end er.
11. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for
forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til
intet.
12. Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge
Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden
hverandres Tjenere!
14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din
Næste som dig selv."
15. Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres
af hverandre!
16. Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde
Kødets Begæring.
17. Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå
nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst
til.
18. Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven.
19. Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed,
Uterlighed,
20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed,
Rænker, Tvedragt, Partier,
21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger
eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne
Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
22. Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed,
Mildhed, Godhed, Trofasthed,
23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke,
24. men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med
dets Lidenskaber og Begæringer.
25. Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden!
26. Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre
og bære Avind imod hverandre.
Galaterne 6
1. Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen
Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med
Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver
fristet!
2. Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!
3. Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da
bedrager han sig selv.
4. Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i
Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
5. thi hver skal bære sin egen Byrde.
6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som
underviser ham.
7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske
sår, det skal han også høste.
8. Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men
den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.
9. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i
sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.
10. Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode
imod alle, men mest imod Troens egne!
11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min
egen Hånd!
12. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til
at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for
Kristi Kors's Skyld.
13. Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men
de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose
sig af eders Kød.
14. Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu
Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for
Verden.
15. Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny
Skabning.
16. Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være
Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
17. Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på
mit Legeme:
18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.
Efeserne
Efeserne 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i
Kristus,
4. ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til
at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
5. idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig
ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
6. til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den
elskede,
7. i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
efter hans Nådes Rigdom,
8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
som er på Jorden, i ham,
11. i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans
Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
12. for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
havde håbet på Kristus,
13. i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med
Forjættelsens hellige Ånd,
14. som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for
hans Herlighed.
15. derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den
Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
16. ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
Bønner om,
17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder
Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
18. gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb
er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
er iblandt de hellige,
19. og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som
tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
20. som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og
satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den
kommende,
22. og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over
alting til Menigheden,
23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
Efeserne 2
1. Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans
Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er
virksom i Genstridighedens Børn,
3. iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds
Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur
Vredes Børn ligesom også de andre,
4. men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store
Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
5. også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med
Kristus - af Nåde ere I frelste!
6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus
Jesus,
7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes
overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
8. Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,
Guds er Gaven;
9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
10. Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,
som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve
kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med
Hånden,
12. at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels
Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden
Gud i Verden.
13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,
komne nær til ved Kristi Blod.
14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød
Gærdets Skillevæg,
15. Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens
Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt
Menneske ved at stifte Fred
16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,
idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og
Fred for dem, som vare nær.
18. Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
19. Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de
helliges Medborgere og Guds Husfolk,
20. opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet
Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
21. i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt
Tempel i Herren,
22. i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
Efeserne 3
1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange
for eder, I Hedninger,
2. om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev
given mig til eder,
3. at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som
jeg foran kortelig har skrevet,
4. hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi
Hemmelighed,
5. som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn,
således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og
Profeter ved Ånden:
6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og
meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
7. hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev
given mig ved hans Magts Virkekraft.
8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at
forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed
er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle
Ting,
10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive
kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
11. efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,
vor Herre,
12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på
ham.
13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som
jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.
14. For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,
15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,
16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at
styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;
17. at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,
18. for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen
med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og
Længden og Dybden og Højden er,
19. og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at
I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
20. Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det,
som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,
21. ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle
Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
Efeserne 4
1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at
vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære
over med hverandre i Kærlighed
3. og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
4. eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb
i eders Kaldelse;
5. een Herre, een Tro, een Dåb,
6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i
alle!
7. Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
8. Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han
Fanger og gav Menneskene Gaver."
9. Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til
Jordens nedre Egne.
10. Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle.
Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som
Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til
Kristi Legemes Opbyggelse,
13. indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds
Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
14. for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og
omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil,
ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
15. men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder
opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes
ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels
tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af
sig selv i Kærlighed.
17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere
vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge
af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes
Forhærdelse,
19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at
øve al Urenhed i Havesyge.
20. Men I have ikke således lært Kristus,
21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således
som Sandhed er i Jesus,
22. at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle
Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
23. men fornyes i eders Sinds Ånd
24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i
Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25. Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste,
efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders
Forbitrelse;
27. giver ikke heller Djævelen Rum!
28. Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre
det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at
meddele den, som er i Trang.
29. Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er
god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som
høre derpå;
30. og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede
til Forløsningens Dag.
31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse
blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende
hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Efeserne 5
1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2. og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav
sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
velbehagelig Lugt.
3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes
iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4. ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt,
hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
Vrede over Genstridighedens Børn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
Lysets Børn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og
Sandhed,)
10. så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men
revser dem hellere;
12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
sige;
13. men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt
det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de
døde, og Kristus skal lyse for dig!"
15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
vise,
16. så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens
Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19. så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser
og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som
under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er
Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således
skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle
Ting.
25. I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede
Menigheden og hengav sig selv for den,
26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
med et Ord,
27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte
være hellig og ulastelig.
28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som
deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
selv.
29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og
plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
Menigheden.
33. Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv;
men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Efeserne 6
1. I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2. "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med
Forjættelse,
3. "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
4. Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens
Tugt og Formaning!
5. I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i
eders Hjertes Enfold som Kristus;
6. ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men
som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
7. idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for
Mennesker,
8. idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af
Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
9. Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare,
idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der
er ikke Persons Anseelse hos ham.
10. For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
11. Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand
imod Djævelens snedige Anløb.
12. Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne,
imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod
Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
13. Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod
på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
14. Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte
Retfærdighedens Panser.
15. Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
16. og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville
kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
17. og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
18. idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og
ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
19. også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min
Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have
Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
21. Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går
mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
kundgøre eder alt;
22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende,
hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter.
23. Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den
Herre Jesus Kristus!
24. Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
Uforkrænkelighed!
Filipperne
Filipperne 1
1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og
Menighedstjenere.
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,
4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
7. således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under
Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere
med mig om Nåden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med
Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere
og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,
10. så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene
og uden Anstød til Kristi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
Gud til Ære og Pris.
12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have
tjent til Evangeliets Fremme,
13. så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de
øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,
14. og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker
end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
15. Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
nogle også i en god Mening.
16. Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at
forsvare Evangeliet;
17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den
Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.
18. Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på
Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil
også fremdeles glæde mig.
19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og
Jesu Kristi Ånds Hjælp,
20. efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til
Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så
også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved
Død.
21. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
22. Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min
Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;
23. men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre
meget bedre;
24. men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,
26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
jeg atter kommer til Stede iblandt eder.
27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten
jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om
eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride
tilsammen for Troen på Evangeliet
28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi
dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse,
og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på
ham, men også at lide for hans Skyld,
30. idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om
mig.
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 | 30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39