Thornton W. Burgess - "The Adventures of Poor Mrs. Quack"

William Shakespeare - "The Taming of the Shrew"

E. P. Roe - "Without a Home"

Pappity Stampoy - "A Collection of Scotch Proverbs"

The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish




10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til
dem i Lignelser?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at
kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod;
men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
har.
13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog
ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.
14. Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren
skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog
ikke se.
15. Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de
tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se
med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende
sig, på jeg kunde helbrede dem.
16. Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de
høre.
17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige
attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I
høre, og hørte det ikke.

18. Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
19. Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den
Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det,
som blev sået ved Vejen.
20. Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og
straks modtager det med Glæde.
21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når
der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges
han straks.
22. Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet,
og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og
det bliver uden Frugt.
23. Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og
forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en
tresindstyve, en tredive Fold."

24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.
25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt
Hveden og gik bort.
26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til
Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke
god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da
sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke
det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen,
skulle rykke Hveden op tillige med det.
30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid
vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og
binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min
Lade!"

31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.
32. Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op,
er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle
komme og bygge Rede i dets Grene."

33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en
Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil
det blev syret alt sammen."

34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse
talte han intet til dem,
35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:
"Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som
har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom
til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"
37. Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er
Menneskesønnen,
38. og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men
Ugræsset er den Ondes Børn,
39. og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens
Ende; og Høstfolkene ere Engle.
40. Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således
skal det ske ved Verdens Ende.
41. Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af
hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders
Gnidsel.
43. Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders
Rige. Den. som har Øren, han høre!

44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en
Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og
sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

45. Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne
Perler;
46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte
alt, hvad han havde, og købte den.

47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og
samlede Fisk af alle Slags.
48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og
satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne
ud.
49. Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud
og skille de onde fra de retfærdige
50. og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
51. Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."
52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært
for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og
gammelt frem af sit Forråd."

53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han
bort derfra.
54. Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så
at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han
denne Visdom og de kraftige Gerninger?
55. Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og
hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
56. Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt
dette?"
57. Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er
ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"
58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres
Vantros Skyld.

Matt. 14

1. På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er
oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i
Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have
hende."
5. Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi
de holdt ham for en Profet.
6. Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for
dem; og hun behagede Herodes.
7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun
begærede.
8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens
Hoved hid på et Fad!"
9. Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes
Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11. Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte
det til sin Moder.
12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom
og forkyndte Jesus det.

13. Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde
Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods
fra Byerne.
14. Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes
inderligt over dem og helbredte deres syge.
15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet
er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for
at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I
dem at spise!"
17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to
Fisk."
18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19. Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem
Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han
brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til
Skarerne.
20. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden
Kvinder og Børn.

22. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og
i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå
bort.
23. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget
afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24. Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi
Vinden var imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26. Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og
sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det
er mig, frygter ikke!"
28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da
byd mig at komme til dig på Vandet!"
29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede
på Vandet for at komme til Jesus.
30. Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han
begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31. Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til
ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er
sandelig Guds Søn."
34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

35. Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele
Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36. Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans
Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

Matt. 15

1. Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus
og sige:
2. "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de
to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."
3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds
Bud for eders Overleverings Skyld?
4. Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den,
som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."
5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,
hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,"
han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."
6. Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8. "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt
borte fra mig.
9. Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere
Menneskers Bud."
10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og
forstår!
11. Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det,
som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."
12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at
Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"
13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske
Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en
blind leder en blind, falde de begge i Graven."
15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"
16. Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?
17. Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i
Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
18. Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør
Mennesket urent.
19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,
Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.
20. Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med
utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22. Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde:
"Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde
af en ond Ånd."
23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til,
bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter
os."
24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de
fortabte Får af Israels Hus."
25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp
mig!"
26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes
Brød og kaste det for de små Hunde."
27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de
Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,
dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme
Time.

29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik
op på Bjerget og satte sig der.
30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,
Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans
Fødder, og han helbredte dem,
31. så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge
bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s
inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre
Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil
jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."
33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange
Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"
34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde:
"Syv og nogle få Småfisk."
35. Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden
36. og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav
Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og
Børn.
39. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet
og kom til Magadans Egne.

Matt. 16

1. Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og
begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver
en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og
mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes
Tegn kunne I det, ikke.
4. En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn
gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at
tage Brød med.
6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for
Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!"
7. Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge
Brød med."
8. Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor
tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med?
9. Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de
fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
10. Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve
I da toge op?
11. Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det
til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes
Surdejg."
12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i
Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes
Lære.

13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte
han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen
er?"
14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre
Jeremias eller en af Profeterne."
15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"
16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende
Guds Søn."
17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's
Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader,
som er i Himlene.
18. Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil
jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få
Overhånd over den.
19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder
på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på
Jorden, det skal være løst i Himlene."
20. Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han
var Kristus.

21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at
han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og
Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på
den tredje Dag.
22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og
sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"
23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du
er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad
Menneskers er."

24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig,
han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden,
men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til
Vederlag for sin Sjæl?
27. Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine
Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der
ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme
i sit Rige."

Matt. 17

1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder
Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.
2. Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som
Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt,
at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en
og Moses en og Elias en."
5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem;
og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min
Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"
6. Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede
såre.
7. Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og
frygter ikke!"
8. Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.
9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler
ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst
fra de døde."

10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de
skriftkloge sige, at Elias bør først komme?"
11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette
alting.
12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte
ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal
også Menneskesønnen lide ondt af dem."
13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes
Døberen.

14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på
Knæ for ham og sagde:
15. "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende;
thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede
ham."
17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor
længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder?
Bringer mig ham hid!"
18. Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og
Drengen blev helbredt fra samme Time.
19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi
ikke uddrive den?"
20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig,
siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I
sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte
sig, og intet skal være eder umuligt.
21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."

22. Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem:
"Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;
23. og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han
oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.

24. Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede
Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke
Skatten?"
25. Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i
Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens
Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de
fremmede?"
26. Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere
jo Sønnerne fri.
27. Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast
en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du
åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem
den for mig og dig!"

Matt. 18

1. I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem
er da den største i Himmeriges Rige?"
2. Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt
dem
3. og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og
blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4. Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den
største i Himmeriges Rige.
5. Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld,
modtager mig.

6. Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var
det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han
var sænket i Havets Dyb.
7. Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at
Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen
kommer!
8. Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af,
og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en
Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og
blive kastet i den evige Ild.
9. Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra
dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at
have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.

10. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger
eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i
Himlene.
11. Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.
12. Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem
farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og
går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
13. Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder,
han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve,
som ikke ere farne vild.
14. Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste
af disse små skal fortabes.

15. Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem
dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
16. Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for
at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
17. Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han
også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en
Hedning og en Tolder.
18. Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal
være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal
være løst i Himmelen.
19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden
om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det
blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg
midt iblandt dem."

21. Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal
jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv
Gange?"
22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men
indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde
Regnskab med sine Tjenere.
24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti
Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
25. Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og
hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og
Gælden betales.
26. Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær
langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs
og eftergav ham Gælden.
28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som
var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var
ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær
langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil
han betalte, hvad han var skyldig.
31. Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede
og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde
Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33. Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg
har forbarmet mig over dig.
34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han
kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.
35. Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke
af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

Copyright (c) 2007. topbookz.net. All rights reserved.