The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

19. Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv
til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
20. Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde
Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv
er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
21. dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden
Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem,
som ere uden for Loven.
22. Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde
vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i
ethvert Fald kunde frelse nogle.
23. Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive
meddelagtig deri.

24. Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun
een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
25. Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu
vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
26. Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der
ikke slår i Luften;
27. men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke
jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.

1.Korinterne 10

1. Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore
Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
2. og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
3. og spiste alle den samme åndelige Mad
4. og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig
Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve
slagne ned i Ørkenen.
6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke
skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er
skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode
op at lege."
8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve
Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham
og bleve ødelagte af Slanger.
10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte
af Ødelæggeren.
11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til
Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
12. Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder,
og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne,
men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den,
for at I må kunne udholde den.

14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
15. Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med
Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med
Kristi Legeme?
17. Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle
Del i det ene Brød.
18. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke
Samfund med Alteret?
19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud
er noget?
20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke
til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde
Ånder.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne
ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
22. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end
han?

23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men
ikke alt opbygger.
24. Ingen søge sit eget, men Næstens!
25. Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge
noget af Samvittigheds-Hensyn;
26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen,
da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget
af Samvittigheds-Hensyn.
28. Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad
være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for
Samvittighedens Skyld.
29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi
hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde
for det, som jeg takker for?
31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da
gører alt til Guds Ære!
32. Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds
Menighed,
33. ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke
søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,
for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterfølgere,
ligesom også jeg er Kristi!

1.Korinterne 11
2. Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast
ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
3. Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;
men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
4. Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved,
beskæmmer sit Hoved.
5. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket
Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var
hun raget.
6. Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe
sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller
rages, da tildække hun sig! 7Thi en Mand bør ikke tildække sit
Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er
Mandens Ære.
8. Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
9. Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for
Mandens Skyld.
10. Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for
Englenes Skyld.
11. Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
12. Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved
Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
13. Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med
utildækket Hoved?
14. Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt
Hår, er det ham en Vanære,
15. men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det
lange Hår er givet hende som et Slør.
16. Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan
Skik, og Guds Menigheder ej heller.

17. Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I
komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
18. For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i
Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en
Del tror jeg det.
19. Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede
kunne blive åbenbare iblandt eder.
20. Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
21. Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den
ene hungrer, den anden beruser sig.
22. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I
Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg
sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23. Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret
eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog
Brød,
24. takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for
eder; gører dette til min Ihukommelse!"
25. Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde:
"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som
I drikke det, til min Ihukommelse!"
26. Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I
Herrens Død, indtil han kommer.
27. Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk
uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
28. Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet
og drikke af Kalken!
29. Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom
til, når han ikke agter på Legenet.
30. Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del
sover hen.
31. Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
32. Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle
fordømmes med Verden.
33. Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på
hverandre!
34. Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme
sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg
kommer.

1.Korinterne 12

1. Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I
skulle være uvidende.
2. I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme
Afguder, som man drog eder.
3. Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd,
siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er
Herre" uden ved den Helligånd.

4. Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd;
5. og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre;
6. og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme
Gud, som virker alt i alle.
7. Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er
gavnligt.
8. En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs
Tale ifølge den samme Ånd;
9. en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i
den ene Ånd;
10. en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave;
en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale;
en anden Udlægning af Tungetale.
11. Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til
enhver især; efter som han vil.

12. Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle
Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således
også Kristus.
13. Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme,
hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og
alle fik vi een Ånd at drikke
14. Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
15. Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke
til Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre til
Legemet.
16. Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg
ikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre til
Legemet.
17. Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det
helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18. Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter
som han vilde.
19. Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20. Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.
21. Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," eller
atter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig."
22. Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som
synes at være de svageste,
23. og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med
des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto
større Blufærdighed;
24. de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud
har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere
mere Ære;
25. for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne
skulle have samme Omsorg for hverandre;
26. og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet
Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.
27. Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.
28. Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for
det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst
kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at
hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.
29. Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere
Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?
30. mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon
alle udlægge?
31. Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg
eder en ypperlig Vej.

1.Korinterne 13

1. Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har
Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende
Bjælde.
2. Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al
Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge,
men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3. Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit
Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det
mig intet.

4. Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke
Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5. gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke,
tilregner ikke det onde;
6. glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved
Sandheden;
7. den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

8. Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske
Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller
Kundskab, den skal forgå;
9. thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10. men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
11. Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn,
dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg
aflagt det barnagtige.
12. Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt
til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende,
ligesom jeg jo blev erkendt.
13. Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt
disse er Kærligheden.

1.Korinterne 14

1. Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men
mest efter at profetere.
2. Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for
Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
3. Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og
Formaning og Trøst.
4. Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som
profeterer, opbygger en Menighed.
5. Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu
hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større
end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at
Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
6. Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger,
hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten
ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved
Lære?
7. Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en
Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man
så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
8. Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede
sig til Krig?
9. Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig
Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville
jo tale hen i Vejret.
10. Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der
er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
11. Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en
Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar
for mig.
12. Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad
det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige
derpå
13. " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne
udlægge det.
14. Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd,
men min Forstand er uden Frugt.
15. Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med
Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også
lovsynge med Forstanden.
16. Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som
indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din
Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
18. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
19. Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand,
for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i
Tunger.
20. Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i
Forstand derimod vorder fuldvoksne!
21. Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved
fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end
ikke således høre mig, siger Herren."
22. Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men
for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de
vantro, men for dem, som tro.
23. Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i
Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da
ikke sige, at I rase?
24. Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller
uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
25. hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på
sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i
eder.

26. Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en
Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til
Opbyggelse!
27. Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste
tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
28. Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i
Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
29. Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
30. men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie
den første!
31. Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle
kunne lære, og alle blive formanede,
32. og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
33. Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle
de helliges Menigheder

34. skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem
ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven
siger.
35. Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme;
thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en
Menighedsforsamling.
36. Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til
eder alene, at det er kommet?

37. Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han
erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
38. Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
39. Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer
ikke Talen i Tunger!
40. Men alt ske sømmeligt og med Orden!

1.Korinterne 15

1. Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte
eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2. ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord
jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg
også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter
Skrifterne;
4. og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje
Dag, efter Skrifterne;
5. og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6. derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang,
af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.
7. derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8. men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne
Foster;
9. thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at
kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10. Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har
ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog
ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11. Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og
således troede I.

12. Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde,
hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes
Opstandelse?
13. Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus
oprejst.
14. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders
Tro også tom.
15. Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi
have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har
oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller
oprejst.
17. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så
ere I endnu i eders Synder;
18. da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19. Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de
ynkværdigste af alle Mennesker.
20. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de
hensovede.
21. Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse
kommen ved et Menneske.
22. Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle
levendegøres i Kristus.
23. Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som
tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24. Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når
han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25. Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under
sine Fødder.
26. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27. Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han"
siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som
underlagde ham alt -
28. når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen
selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at
Gud kan være alt i alle.

29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde?
Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da
døbe for dem?
30. Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31. Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i
Kristus Jesus, vor Herre.
32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i
Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses,
da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33. Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34. Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende
ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

35. Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme
komme de med?"
36. Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det
ikke dør.
37. Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde,
men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38. Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver
Sædart sit eget Legeme.
39. Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet
Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de
himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41. Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden
Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den
anden i Glans.
42. Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i
Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43. det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i
Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44. der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme.
Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45. Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev
til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende
Ånd.
46. Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter
det åndelige.
47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er
fra Himmelen.
48. Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og
sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49. Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle
vi også bære den himmelskes Billede!

50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds
Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove,
men vi skulle alle forvandles
52. i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal
lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle
forvandles.
53. Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette
dødelige iføre sig Udødelighed.
54. Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og
dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord
opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55. "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"
56. Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus
Kristus!
58. Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid
rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke
forgæves i Herren.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39