The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

17. Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt på dem, som volde
Splittelseme og Forargelseme tvært imod den Lære, som I have
lært, og viger bort fra dem!
18. Thi sådanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og
ved søde Ord og skøn Tale forføre de troskyldiges Hjerter.
19. Eders Lydighed er jo kommen alle for Øre; derfor glæder jeg mig
over eder. Men jeg vil, at I skulle være vise med Hensyn til det
gode og enfoldige med Hensyn til det onde.
20. Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders
Fødder. Vore Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!

21. Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater,
mine Frænder, hilse eder.
22. Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i
Herren.
23. Kajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser eder. Erastus,
Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.

24. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle! Amen.)
25. Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af
Jesus Kristus, i Overensstemmelse med Åbenbarelse af en
Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,
26. men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den
evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til
TrosLydighed:
27. Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham være Ære i Evigheders
Evighed! Amen.

1.Korinterne

1.Korinterne 1

1. Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen
Sosthenes
2. til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus,
hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted
påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
3. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!

4. Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev
givet eder i Kristus Jesus,
5. at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
6. ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
7. så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor
Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
8. han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige
på vor Herres Jesu Kristi Dag,
9. Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans
Søn, Jesus Kristus, vor Herre.

10. Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn,
at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes
Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det
samme Sind og i den samme Mening.
11. Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes
Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
12. Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til,
og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
13. Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller
bleve I døbte til Paulus's Navn?
14. Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden
Krispus og Kajus,
15. for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
16. Dog, jeg døbte også Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg
døbte nogen anden.

17. Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde
Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde
tabe sin Kraft.
18. Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men
for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
19. Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de
forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet."
20. Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en
Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til
Dårskab?
21. Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans
Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem,
som tro,
22. eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
23. vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en
Forargelse og for Hedninger en Dårskab,
24. men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds
Kraft og Guds Visdom.
25. Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er
stærkere end Menneskene.

26. Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise
efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
27. men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme
de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at
beskæmme det stærke;
28. og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var,
udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
29. for at intet Kød skal rose sig for Gud.
30. Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud,
både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
31. for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af
Herren!"

1.Korinterne 2

1. Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte
eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
2. thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus
Kristus og ham korsfæstet;
3. og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
4. og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende
Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,
5. for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på
Guds Kraft.

6. Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der
ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens
Herskere, som blive til intet;
7. men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,
som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,
8. hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde
de erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;
9. men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre
har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud
har beredt dem, som elske ham."
10. Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle
Ting, også Guds Dybder.
11. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden
Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt,
hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
12. Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi
kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
13. og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig
Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting
med åndelige Ord.

14. Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre
Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende
dem, thi de bedømmes åndeligt.
15. Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han
af ingen.
16. Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise
ham? Men vi have Kristi Sind.

1.Korinterne 3

1. Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, men
som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.
2. Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu
ikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;
3. thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandt
eder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?
4. Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg
hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?

5. Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I
bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.
6. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.
7. Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som
vander, men Gud, som giver Vækst.
8. Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få
sin egen Løn efter sit eget Arbejde.
9. Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

10. Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis
Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver
se til, hvorledes han bygger derpå!
11. thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt,
hvilken er Jesus Kristus.
12. Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare
Sten, Træ, Hø, Strå,
13. da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre det
klart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde
er, det skal Ilden prøve.
14. Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han
få Løn;
15. dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den;
men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.
16. Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?
17. Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi
Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

18. Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt
eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde
viis.
19. Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet:
"Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"
20. og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere
forfængelige."
21. Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,
22. være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv
eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting
ere eders;
23. men I ere Kristi, og Kristus er Guds.

1.Korinterne 4

1. Således agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds
Hemmeligheder!
2. I øvrigt kræves her af Husholdere, at man må findes tro,
3. Men mig er det såre lidet at bedømmes af eder eller af en
menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.
4. Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed
retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.
5. Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som
både skal bringe for lyset det, som er skjult i Mørket, og
åbenbare Hjerternes Råd; og da skal enhver få sin Ros fra Gud.

6. Men dette, Brødre! har jeg anvendt på mig selv og Apollos for
eders Skyld, for at I på os kunne lære dette "ikke ud over, hvad
der står skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal
opblæse sig mod en anden.
7. Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået
givet? men når du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig
da, som om du ikke havde fået det?
8. I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne
Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at også vi
kunde være Konger med eder!
9. Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de
ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespilere vi blevne for
Verden, både for Engle og Mennesker.
10. Vi ere Dårer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi
svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.
11. Indtil denne Time lide vi både Hunger og Tørst og Nøgenhed og få
Næveslag og have intet blivende Sted
12. og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os,
velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;
13. spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi
blevne, et Udskud for alle indtil nu.

14. Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg påminder
eder som mine elskede Børn.
15. Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog
ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved
Evangeliet.
16. Jeg formaner eder altså, vorder mine Efterfølgere!
17. Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og
trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i
Kristus, således som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.
18. Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer
til eder;
19. men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig
bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.
20. Thi Guds Rige består ikke i Ord, men i Kraft.
21. Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med
Kærlighed og Sagtmodigheds Ånd?

1.Korinterne 5

1. I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan
Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med
sin Faders Hustru.
2. Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den,
som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!
3. Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med
Ånden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom
over ham, som på sådan, Vis har bedrevet dette,
4. at, når i vor Herres Jesu Navn I og min Ånd ere forsamlede, så
med vor Herres Jesu Kraft
5. at overgive den pågældende til Satan til Kødets Undergang, for
af Ånden kan frelses på den Herres Jesu dag.
6. Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en
liden Surdejg syrer hele Dejgen?
7. Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg,
ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet,
nemlig Kristus.
8. Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej
heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og
Sandheds usyrede Brød.

9. Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med
utugtige,
10. ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og
Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers måtte I jo gå ud af Verden.
11. Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om
nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg
eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller
en Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.
12. Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme
I ikke dem, som ere indenfor?
13. Men dem udenfor skal Gud dømme.Bortskaffer den onde fra eder
selv!

1.Korinterne 6

1. Kan nogen af eder, når han har Sag med en anden, føre det over
sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige?
2. Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og når
Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms
i de ringeste Sager?
3. Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige
Ting!
4. Når I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem til
Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?
5. Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis
iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?
6. Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!
7. Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have
Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret?
hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?
8. Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre!
9. Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige?
Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller
Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller
de, som øve den,
10. eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster,
ingen Røvere skulle arve Guds Rige.
11. Og sådanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, I
bleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres Jesu
Navn og ved vor Guds Ånd.

12. Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig
tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.
13. Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgøre
både denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for
Herren, og Herren for Legemet;
14. og Gud har både oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.
15. Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da
tage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langt
fra!
16. Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eet
Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet
Kød."
17. Men den, som holder sig til Herren, er een Ånd med ham.
18. Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden for
Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget
Legeme.
19. Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den
Helligånd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke
ere eders egne?
20. Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

1.Korinterne 7

1. Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for
en Mand ikke at røre en Kvinde;
2. men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver
Kvinde have sin egen Mand.
3. Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen
Manden.
4. Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså
råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5. Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke,
til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter
at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke
formå at være afholdende.
6. Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
7. Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er;
men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden
så.

8. Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem,
om de forblive som jeg.
9. Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det
er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

10. Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal
skille sig fra sin Mand; (11 men om hun virkeligt skiller sig
fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og
at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

12. Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har
en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade
han hende ikke!
13. Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at
bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!
14. Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro
Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene,
men nu ere de hellige.
15. Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder
eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har
kaldet os til Fred.
16. Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad
ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
17. Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud
har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.
18. Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over;
er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
19. Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men
det at holde Guds Bud.
20. Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
21. Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du
også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
22. Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne;
ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
23. Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!
24. I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han
for Gud!

25. Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men
giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har
forundt at være troværdig.
26. Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende
Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.
27. Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du
ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
28. Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru
gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i
Kødet. Men jeg skåner eder.
29. Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at
herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de
ingen have,
30. og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig,
som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke
besidde,
31. og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den;
thi denne Verdens Skikkelse forgår.
32. Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er
bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan
behage Herren;
33. men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til,
hvorledes han kan behage Hustruen.
34. Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte
er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan
være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for
det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
35. Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en
Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig
Vedhængen ved Herren.
36. Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun
sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil,
han synder ikke; lad dem gifte sig!
37. Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har
Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at
holde sin Datter ugift, han gør vel.
38. Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som
ikke bortgifter hende, gør bedre.

39. En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom
Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil,
kun at det sker i Herren.
40. Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er,
efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.

1.Korinterne 8

1. Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi alle
have Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
2. Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke
således, som man bør kende.
3. Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
4. Hvad altså Spisningen af Offerkødet angår, da vide vi, at der er
ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
5. Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller på
Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
6. så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting
ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle
Ting ere, og vi ved ham.

7. Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge
deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og
deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8. Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken
have vi Fortrin, om vi spise, eller stå tilbage, om vi ikke
spise.
9. Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød
for de skrøbelige!
10. Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et
Afgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig,
blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
11. Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for
hvis Skyld Kristus er død.
12. Men når I således Synde imod Brødrene og såre deres skrøbelige
Samvittighed, Synde I imod Kristus.
13. Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed
spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder.

1.Korinterne 9

1. Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus,
vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
2. Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste
for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.
3. Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
4. Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
5. Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som
også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
6. Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at
arbejde?
7. Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en
Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og
nyder ikke af Hjordens Mælk?
8. Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke
også Loven dette?
9. Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på
en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
10. eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor
Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i
Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.
11. Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort,
om vi høste eders timelige?
12. Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere?
Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi
ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
13. Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres
Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med
Alteret?
14. Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde
Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
15. Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver
dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil
hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
16. Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig
af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg
ikke forkynder det!
17. Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg
imod min Villie fået en Husholdning betroet,
18. hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet,
skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret
i Evangeliet.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39