The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

24. Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham
vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på
Klippen,
25. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge
imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på
Klippen.
26. Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem,
skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
27. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og
stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."

28. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne
slagne af Forundring over hans Lære;
29. thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres
skriftkloge.

Matt. 8

1. Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2. Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om
du vil, så kan du rense mig."
3. Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed
4. Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;
men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave,
som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

5. Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til
ham, bad ham og sagde:
6. "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."
7. Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
8. Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig
til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et
Ord, så bliver min Dreng helbredt.
9. Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har
Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han;
og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør
dette! så gør han det."
10. Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som
fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg
fundet så stor en Tro.
11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og
sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12. Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der
være Gråd og Tænders Gnidsel."
13. Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du
troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og
havde Feber.
15. Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun
stod op og vartede ham op.
16. Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og
han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der
siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

18. Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare
over til hin Side.
19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg
vil følge dig, hvor du end går hen."
20. Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle
Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde
sit Hoved."
21. Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig
først at gå hen og begrave min Fader."
22. Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres
døde!"

23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24. Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af
Bølgerne; men han sov.
25. Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os!
vi forgå."
26. Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da
stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske
blikstille.
27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne,
siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"

28. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham
to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at
ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29. Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds
Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"
30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
31. Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da
send os i Svinehjorden!"
32. Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene;
og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og
døde i Vandet.
33. Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt
sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.
34. Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade
de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.

Matt. 9

1. Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
2. Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da
Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær
frimodig, dine Synder forlades dig."
3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler
bespotteligt."
4. Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i
eders Hjerter?
5. Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller
at sige: Stå op og gå?
6. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden
til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå
op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
7. Og han stod op og gik bort til sit Hus.
8. Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde
givet Menneskene en sådan Magt.

9. Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus,
sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han
stod op og fulgte ham.
10. Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange
Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
11. Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor
spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
12. Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til
Læge, men de syge.
13. Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at
kalde retfærdige, men Syndere,"

14. Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi
og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"
15. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe
Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen
bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
16. Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon;
thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
17. Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers
sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne
ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive
begge Dele bevarede."

18. Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og
faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom
og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."
19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20. Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen
bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
21. thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans
Klædebon, bliver jeg frelst."
22. Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter!
vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst
fra den samme Time.
23. Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og
Hoben, som larmede, sagde han:
24. "Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad
ham.
25. Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden;
og Pigen stod op.
26. Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte
og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"
28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus
siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til
ham:"Ja,Herre!"
29. Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders
Tro!"
30. Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde:
"Ser til, lad ingen få det at vide."
31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
32. Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske,
som var besat.
33. Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne
forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."
34. Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de
onde Ånder."

35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres
Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skrøbelighed.
36. Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de
vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.
37. Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne
ere få;
38. beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
sin Høst."

Matt. 10

1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over
urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og
enhver Skrøbelighed.
2. Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes
Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og
Johannes, hans Broder,
3. Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob,
Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
4. Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

5. Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på
Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!
6. Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!
7. Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige
er kommet nær.
8. Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde
Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
9. Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders
Bælter;
10. ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko,
ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
11. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge,
hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I
drage bort.
12. Men når I gå ind i Huset, da hilser det;
13. og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men
dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til
eder!
14. Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går
ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
15. Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land
tåleligere på Dommens Dag end den By.

16. Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor
snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
17. Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til
Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
18. Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld,
dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19. Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes
eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme
Time, hvad I skulle tale.
20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som
taler i eder.
21. Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og
Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
22. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23. Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi
sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med
Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
24. En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over
sin Herre.
25. Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren
som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget
mere da hans Husfolk?

26. Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal
åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
27. Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på
Tagene, hvad der siges eder i Øret!
28. Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne
slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve
både Sjæl og Legeme i Helvede.
29. Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder
til Jorden uden eders Faders Villie.
30. Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
31. Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
32. Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også
jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
33. Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg
fornægte for min Fader, som er i Himlene.

34. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg
er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
35. Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans
Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en
Svigerdatter og hendes Svigermoder,
36. og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
37. Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke
værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig
ikke værd;
38. og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke
værd.
39. Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit
Liv for min Skyld, skal bjærge det.

40. Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig,
modtager ham, som udsendte mig.
41. Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en
Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en
retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.
42. Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at
drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han
skal ingenlunde miste sin Løn."

Matt. 11

1. Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple
Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres
Byer.
2. Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte
han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
3. "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder
Johannes de Ting, som I høre og se:
5. blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde
stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6. og salig er den, som ikke forarges på mig."
7. Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om
Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges
hid og did af Vinden?
8. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se,
de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
9. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
mere end en Profet.
10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel
for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11. Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder,
er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste
i Himmeriges Rige er større end han.
12. Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige
med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
13. Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14. Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15. Den, som har Øren at høre med, han høre!

16. Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som
sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:
17. Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang
Klagesange, og I jamrede ikke.
18. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han
er besat.
19. Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en
Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog,
Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."

20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste
kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
21. "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
22. Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på
Dommens Dag end eder.
23. Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal
nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger,
som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven
stående indtil denne Dag.
24. Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på
Dommens Dag end dig."

25. På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader,
Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise
og forstandige og åbenbaret det for umyndige.
26. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen
uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for
hvem Sønnen vil åbenbare ham.

28. Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg
vil give eder Hvile.
29. Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og
ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30
Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."

Matt. 12

1. På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men
hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at
spise.
2. Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple
gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
3. Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da
han blev hungrig og de, som vare med ham?
4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det
ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham,
men alene Præsterne?
5. Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige
Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6. Men jeg siger eder, at her er det, som er større end
Helligdommen.
7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem,
som ere uden Skyld.
8. Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."

9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte
ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for
at de kunde anklage ham.
11. Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder,
som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op,
dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det
tilladt at gøre vel på Sabbaten."
13. Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud,
og den blev igen sund som den anden.
14. Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de
kunde slå ham ihjel.

15. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte
ham, og han helbredte dem alle.
16. Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
siger:
18. "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min
Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal
forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst
på Gaderne.
20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den
rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
21. Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."

22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han
helbredte ham, så at den stumme talte og så.
23. Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være
Davids Søn?"
24. Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de
onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
25. Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert
Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By
eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
26. Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig
selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
27. Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem
uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders
Dommere.
28. Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo
Guds Rige kommet til eder.
29. Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans
Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre
hans Hus.
30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
med mig, adspreder.

31. Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades
Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
32. Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det
forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det
ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.
33. Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet
være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
34. I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af
Hjertets Overflødighed taler Munden.
35. Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et
ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
36. Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på
Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
37. Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du
førdømmes."

38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde:
"Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt
forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten
Jonas's Tegn.
40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug,
således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i
Jordens Skød.
41. Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt
og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og
se, her er mere end Jonas.
42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt
og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre
Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

43. Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den
igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af;
og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45. Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre
end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det
sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således
skal det også gå denne onde Slægt."

46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og
hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor
og begære at tale med dig."
48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er
min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
49. Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her
er min Moder og mine Brødre!
50. Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er
min Broder og Søster og Moder."

Matt. 13

1. På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
2. Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib
og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.
3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en
Sædemand gik ud at så.
4. Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde
det op.
5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
Rod, visnede det.
7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte
det.
8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget
tresindstyve, noget tredive Fold.
9. Den, som har Øren, han høre!"

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39