The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

20. Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved
deres Ord tro på mig,
21. at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig,
at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har
udsendt mig.
22. Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for
at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
23. jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet,
for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket
dem, ligesom du har elsket mig.
24. Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har
givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du
har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
25. Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har
kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
26. Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for
at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og
jeg i dem."

Johannes 18

1. Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over
Kedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med
sine Disciple.
2. Men også Judas, som forrådte ham, kendte Stedet; thi Jesus
samledes ofte der med sine Disciple.
3. Så tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne og
Farisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Våben.
4. Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han
frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"
5. De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det
er mig." Men også Judas, som forrådte ham, stod hos dem.
6. Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt
til Jorden.
7. Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde:
"Jesus af Nazareth."
8. Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da
lede efter mig, så lader disse gå!"
9. for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede
ingen af dem, som du har givet mig."
10. Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog
Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men
Tjeneren hed Malkus.
11. Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg
ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"

12. Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da
Jesus og bandt ham.
13. Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til
Kajfas, som var Ypperstepræst i det År.
14. Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Råd, at det var
gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.
15. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den
Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus
i Ypperstepræstens Gård.
16. Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som
var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken
og førte Peter ind.
17. Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: "Er også du af
dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."
18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det
var koldt) og varmede sig; men også Peter stod hos dem og
varmede sig.
19. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans
Lære.
20. Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har
altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne
komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.
21. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte
til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."
22. Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos,
Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræsten
således?"
23. Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt:
men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?"
24. Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.
25. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er
også du af hans Disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg
er ikke."
26. En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis
Øre Peter havde afhugget, siger: "Så jeg dig ikke i Haven med
ham?"
27. Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

28. De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det
var årle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde
besmittes, men kunde spise Påske,
29. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klagemål føre I
mod dette Menneske?"
30. De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da
havde vi ikke overgivet ham til dig."
31. Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dømmer ham efter eders
Lov!" Da sagde Jøderne til ham: "Det er os ikke tilladt at
aflive nogen; "
32. for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav
til Kende, hvilken Død han skulde dø.
33. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte på Jesus og sagde til
ham: "Er du Jødernes Konge?"
34. Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre
sagt dig det om mig?"
35. Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jøde? dit Folk og
Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du
gjort?"
36. Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige
af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var
bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf."
37. Da sagde Pilatus til ham: "Du er altså dog en Konge?" Jesus
svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og
dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver
den, som er af Sandheden, hører min Røst."
38. Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt
dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: "Jeg
finder ingen Skyld hos ham.
39. Men I have den Skik, at jeg løslade eder en om Påsken; ville I
da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
40. Da råbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og
Barabbas var en Røver.

Johannes 19

1. Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
2. Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den på hans
Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og
sagde:
3. "Hil være dig, du Jødernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.
4. Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg fører
ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld
hos ham."
5. Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen på. Og han siger
til dem: "Se, hvilket Menneske!"
6. Da nu Ypperstepræsterne og Svendene så ham, råbte de og sagde:
"Korsfæst! korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og
korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."
7. Jøderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han
skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn."
8. Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.
9. Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er
du?" Men Jesus gav ham intet Svar.
10. Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,
at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at
korsfæste dig?"
11. Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den
ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til
dig, større Synd."
12. Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte og
sagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver
den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren."
13. Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig på
Dommersædet, på det Sted, som kaldes Stenlagt, men på Hebraisk
Gabbatha;
14. men det var Beredelsens dag i Påsken, ved den sjette Time. Og
han siger til Jøderne: "Se, eders Konge!"
15. De råbte nu: "Bort, bort med ham! korsfæst ham!" Pilatus siger
til dem: "Skal jeg korsfæste eders Konge?" Ypperstepræsterne
svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."
16. Så overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu
Jesus;

17. og han bar selv sit Kors og gik ud til det såkaldte
"Hovedskalsted", som hedder på Hebraisk Golgatha,
18. hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver Side,
men Jesus midt imellem.
19. Men Pilatus havde også skrevet en Overskrift og sat den på
Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge."
20. Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor
Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven på
Hebraisk, Latin og Græsk.
21. Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke:
Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge."
22. Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."
23. Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder
og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes
Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt
igennem.
24. Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, men
kaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skulde
opfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig og
kastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene.
25. Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria,
Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
26. Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos,
siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn."
27. Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra
den time tog Disciplen hende hjem til sit.
28. Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at
Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster."
29. Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af
Eddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund.
30. Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"
og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.

31. Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene
måtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde
blive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
32. Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den
anden; som vare korsfæstede med ham.
33. Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste
de ikke hans Ben.
34. Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks
flød der Blod og Vand ud.
35. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er
sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro.
36. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet
Ben skal sønderbrydes derpå".
37. Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,
hvem de have gennemstunget."

38. Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt,
af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage
Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu
Legeme.
39. Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om
Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent
hundrede Pund.
40. De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de
vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.
41. Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i
Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
42. Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld,
efterdi Graven var nær.

Johannes 20

1. Men på den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene årle,
medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen
fra Graven,
2. Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden
Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have
borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt
ham."
3. Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4. Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere
end Peter, og kom først til Graven.
5. Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik
dog ikke ind.
6. Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven
og så Linklæderne ligge der
7. og Tørklædet, som han havde haft på sit Hoved, ikke liggende ved
Linklæderne, men sammenrullet på et Sted for sig selv.
8. Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først til
Graven, ind, og han så og troede.
9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de
døde.
10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

11. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd,
kiggede hun ind i Graven,
12. og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en
ved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.
13. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til
dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor
de have lagt ham."
14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå
der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15. Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du
efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre!
dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham,
så vil jeg tage ham."
16. Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til
ham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
17. Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke
opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg
farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders
Gud."
18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set
Herren," og at han havde sagt hende dette.

19. Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og
Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt
for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger
til dem: "Fred være med eder!"
20. Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin
Side. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.
21. Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med eder! Ligesom
Faderen har udsendt mig, således sender også jeg eder."
22. Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger til
dem: "Modtager den Helligånd!
23. Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte
Forladelse, dem er den nægtet."
24. Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke
hos dem, da Jesus kom.
25. De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men
han sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder og
stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side,
vil jeg ingenlunde tro."

26. Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med
dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt
iblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"
27. Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mine
Hænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikke
vantro, men troende!"
28. Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige
ere de, som ikke have set og dog troet."

30. Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn,
som ikke ere skrevne i denne Bog.
31. Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus,
Guds Søn, og for at I, når I tro, skulle have Livet i hans Navn.

Johannes 21

1. Siden åbenbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias
Søen; men han åbenbarede sig således.
2. Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael
fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans,
Disciple vare sammen.
3. Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige til
ham: "Også vi gå med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og
den Nat fangede de intet.
4. Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste
Disciplene ikke, at det var Jesus.
5. Jesus siger da til dem: "Børnlille! have I noget at spise?" De
svarede ham: "Nej."
6. Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud på højre Side af
Skibet, så skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formåede
ikke mere at drage det for Fiskenes Mængde.
7. Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er
Herren." Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt han
sin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig i
Søen.
8. Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra
Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig
Garnet med Fiskene.
9. Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpå og
Brød.
10. Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede."
11. Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk,
et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare så
mange, sønderreves Garnet ikke.
12. Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af
Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at
det var Herren.
13. Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også
Fiskene.
14. Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus åbenbarede sig for
sine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.

15. Da de nu havde holdt Måltid, siger Jesus til Simon Peter:
"Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?" Han siger
til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kær." Han siger til
ham: "Vogt mine Lam!"
16. Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn,
elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg
har dig kær." Han siger til ham: "Vær Hyrde for mine Får!"
17. Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, har du
mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde til
ham: "Har du mig kær?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender
alle Ting, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham:
"Vogt mine Får!
18. Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du
selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver
gammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde op
om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil."
19. Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde
herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham:
"Følg mig!"

20. Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, og
som også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre!
hvem er den, som forråder dig?"
21. Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes
skal det gå denne?"
22. Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil
jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!"
23. Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dør
ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde
dø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer,
hvad vedkommer det dig?"
24. Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet
dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.

25. Men der er også mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom
de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden
kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.

Apostelenes gerninger

Apostelenes gerninger 1

1. Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus
begyndte både at gøre og lære,
2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet
Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;
3. for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig
levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i
fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
4. Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte
vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse,
"hvorom," sagde han, "I have hørt af mig.
5. Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den
Helligånd om ikke mange Dage."
6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre!
opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?"
7. Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider
eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
8. Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I
skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og
Samaria og indtil Jordens Ende."
9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så
derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da
stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
11. og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod
Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen,
skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til
Himmelen."

12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes
Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
13. Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at
opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og
Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon
Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14. Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med
nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde:
(og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve
Personer):
16. "I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den
Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev
Vejleder for dem, som grebe Jesus;
17. thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.
18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han
styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
19. hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i
Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama,
det er Blodager.
20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive øde, og
der være ingen, som bor i den," og: "Lad en anden få hans
Tilsynsgerning."
21. Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid,
da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22. lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra
os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn
Justus, og Matthias.
24. Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os
den ene, som du har udvalgt af disse to
25. til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas
forlod for at gå hen til sit eget Sted."
26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og
han blev regnet sammen med de elleve Apostle.

Apostelenes gerninger 2

1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende
vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og
satte sig på hver enkelt af dem.
4. Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at
tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af
alle Folkeslag under Himmelen.
6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret;
thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke
alle disse, som tale, Galilæere?
8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi
ere fødte,
9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i
Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og
vi her boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om
Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
12. Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene til
den anden: "Hvad kan dette være?"
13. Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39