The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad
han havde gjort, troede nu på ham;
46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad
Jesus, havde gjort.
47. Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet
og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48. Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og
Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til
dem:
50. "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at
eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå
til Grunde."
51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var
Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for
Folket;
52. og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds
adspredte Børn sammen til eet.
53. Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik
bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes
Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55. Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til
Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i
Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57. Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at
dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende
for at de kunde gribe ham.

Johannes 12

1. Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus
boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
2. Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op;
men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
3. Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og
salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset
blev fuldt af Salvens Duft.
4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han,
som siden forrådte ham:
5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og
given til fattige?"
6. Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men
fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt
deri.
7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til
min Begravelsesdag!
8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de
kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem
han havde oprejst fra de døde.
10. Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til
Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna!
velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er
skrevet:
15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en
Asenindes Føl."
16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var
herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at
de havde gjort dette for ham.
17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus
frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18. Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde
hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke
noget; se, Alverden går efter ham."

20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at
tilbede på Højtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade
ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og
sige det til Jesus.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at
Menneskesønnen skal herliggøres.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder
i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det
megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit
Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal
også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels
mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28. Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen:
"Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet;
andre sagde: "En Engel har talt til ham."
30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst
kommen, men for eders Skyld.
31. Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste
kastes ud,
32. og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til
mig."
33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34. Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver
evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør
ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"
35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.
Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde
eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
36. Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets
Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for
dem.

37. Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne,
troede de dog ikke på ham,
38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:
"Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev
Herrens Arm åbenbaret?"
39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40. "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de
ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig,
så jeg kunde helbrede dem."
41. Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
42. Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede
på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at
de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43. thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
44. Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på
mig, men på ham, som sendte mig,
45. og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
46. Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror
på mig, ikke skal blive i Mørket.
47. Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer
ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at
frelse Verden.
48. Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som
dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den
yderste Dag.
49. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,
han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg
skal tale.
50. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg
taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."

Johannes 13

1. Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,
til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da,
ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så
elskede han dem indtil Enden.
2. Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde
indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde
forråde ham;
3. da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde,
og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud:
4. så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og
han tog et Linklæde og bandt det om sig.
5. Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to
Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var
ombunden med.
6. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!
tor du mine Fødder?"
7. Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu,
men du skal forstå det siden efter."
8. Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder."
Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod
sammen med mig."
9. Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men
også Hænderne og Hovedet."
10. Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to
andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men
ikke alle."
11. Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere
ikke alle rene."
12. Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og
atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg
har gjort ved eder?
13. I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14. Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere
også I skyldige at to hverandres Fødder.
15. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde
ved eder, skulle også I gøre.
16. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end
sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt
ham.
17. Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
18. Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;
men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har
opløftet sin Hæl imod mig.
19. Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når det
er sket, skulle tro, at det er mig.
20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg
sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,
som har sendt mig."

21. Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og
vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af
eder vil forråde mig."
22. Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte
om.
23. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu
Side, han, hvem Jesus elskede.
24. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det
er, han taler om?"
25. Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!
hvem er det?"
26. Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som
jeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det til
Judas, Simons Søn, Iskariot.
27. Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så
siger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!"
28. Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde
ham dette.
29. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til
ham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skulde
give noget til de fattige.
30. Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det var
Nat.

31. Da han nu var gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnen
herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i
sig, og han skal snart herliggøre ham.
33. Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede
efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen,
kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder.
34. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at
ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
35. Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have
indbyrdes Kærlighed."

36. Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor går du hen?" Jesus
svarede ham: "Hvor jeg går hen, kan du ikke nu følge mig, men
siden skal du følge mig."
37. Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu?
Jeg vil sætte mit Liv til for dig?
38. Jesus svarer: "Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig,
sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har
fornægtet mig tre Gange."

Johannes 14

1. "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!
2. I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så,
havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder
Sted.
3. Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen
og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I
være.
4. Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."
5. Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og
hvorledes kunne vi vide Vejen?"
6. Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der
kommer ingen til Faderen uden ved mig.
7. Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af
kende I ham og have set ham."
8. Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."
9. Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, og
du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set
Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
10. Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord,
som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen,
som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
11. Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I
ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

12. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de
Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre
større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
13. og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at
Faderen må herliggøres ved Sønnen.
14. Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
15. Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
16. Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand
til at være hos eder evindelig,
17. den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den
ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos
eder og skal være i eder.
18. Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
19. Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig;
thi jeg lever, og I skulle leve.
20. På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig,
og jeg i eder.
21. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som
elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;
og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."
22. Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at
du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"
23. Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han
holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme
til ham og tage Bolig hos ham.
24. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som
I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

25. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
26. Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn,
han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg
har sagt eder.
27. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver
eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og
forsage ikke!
28. I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til
eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg
går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
29. Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro,
når det er sket.
30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens
Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
31. men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør
således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå
herfra!"

Johannes 15

1. "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.
2. Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og
hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere
Frugt.
3. I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til
eder.
4. Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan
bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således
kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
5. Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i
ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet
gøre.
6. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og
visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
7. Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om
hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
8. Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I
skulle blive mine Disciple.

9. Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder;
bliver i min Kærlighed!
10. Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed,
ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans
Kærlighed.
11. Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder,
og eders Glæde kan blive fuldkommen.
12. Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg
har elsket eder.
13. Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til
for sine Venner.
14. I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
15. Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke,
hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det,
som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder
til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive
ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om
i mit Navn.
17. Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

18. Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.
19. Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I
ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor
hader Verden eder.
20. Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke
større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også
forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.
21. Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi
de ikke kende den, som sendte mig.
22. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke
Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
23. Den, som hader mig, hader også min Fader.
24. Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden
har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog
hadet både mig og min Fader.
25. Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede
mig uforskyldt.
26. Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen,
Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.
27. Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

Johannes 16

1. "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
2. De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme,
at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en
Dyrkelse.
3. Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller
mig.
4. Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer,
skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg
eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

5. Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder
spørger mig: Hvor går du hen?
6. Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt
eders Hjerte.
7. Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går
bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder;
men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder.
8. Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om
Retfærdighed og om Dom.
9. Om Synd, fordi de ikke tro på mig;
10. men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig
ikke længer;
11. men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
12. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
13. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til
hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som
helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han
forkynde eder.
14. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde
eder.
15. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal
tage af mit og forkynde eder.

16. Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en
liden Stund skulle I se mig."
17. Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette,
som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og
atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til
Faderen?"
18. De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund?
Vi forstå ikke, hvad han taler."
19. Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I
spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund
skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se
mig.
20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men
Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders
Bedrøvelse skal blive til Glæde.
21. Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er
kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin
Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
22. Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og
eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
23. Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig,
sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal
han give eder i mit Navn.
24. Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I
skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.
25. Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da
jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud
forkynde eder om Faderen.
26. På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder,
at jeg vil bede Faderen for eder;
27. thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet,
at jeg er udgået fra Gud.
28. Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader
Verden igen og går til Faderen."
29. Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger
ingen Lignelse.
30. Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen
spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud."
31. Jesus svarede dem: "Nu tro I!
32. Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes
hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi
Faderen er med mig.
33. Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I
Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet
Verden."

Johannes 17

1. Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen og
sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen
må herliggøre dig,
2. ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give
alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.
3. Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande
Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
4. Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning,
som du har givet mig at gøre.
5. Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed,
som jeg havde hos dig, før Verden var.

6. Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet
mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have
holdt dit Ord.
7. Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
8. Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have
modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de
have troet, at du har udsendt mig.
9. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som
du har givet mig; thi de ere dine.
10. Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11. Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg
kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du
har givet mig, for at de må være et ligesom vi.
12. Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har
givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt,
uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
13. Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at
de må have min Glæde fuldkommet i sig.
14. Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de
ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du
vil bevare dem fra det onde.
16. De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17. Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
18. Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt
dem til Verden.
19. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være
helligede i Sandheden.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39