The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

14. Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i
Helligdommen og lærte.
15. Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have
Lærdom, da han ikke er oplært?"
16. Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans,
som sendte mig.
17. Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er
fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som
søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke
Uret i ham.
19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.
Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20. Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21. Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I
undre eder alle derover.
22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men
fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23. Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov
ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et
helt Menneske rask på en Sabbat?
24. Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de
søge at slå ihjel?
26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon
Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender
ingen, hvorfra han er."
28. Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde:
"Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg
ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke
kende.
29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30. De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans
Time var endnu ikke kommen.
31. Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus
kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

32. Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og
Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe
ham.
33. Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg
bort til den, som sendte mig.
34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,
kunne I ikke komme."
35. Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi
ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte
iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36. Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og
ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37. Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og
sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!
38. Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har
sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39. Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham,
skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus
endnu ikke var herliggjort.

40. Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er
sandelig Profeten."
41. Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da
Kristus kommer fra Galilæa?
42. Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra
Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43. Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

45. Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse
sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46. Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som
dette Menneske."
47. Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48. Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af
Farisæerne?
49. Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50. Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af
dem, sagde til dem:
51. "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham
og får at vide, hvad han gør?"
52. De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og
se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."

Johannes 8

1. Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.
2. og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket
kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3. Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben
i Hor, og stille hende frem i Midten.
4. Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på
fersk Gerning.
5. Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger
nu du?"
6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget
at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med
Fingeren på Jorden.
7. Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde
til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen
på hende!"
8. Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
9. Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra
de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med
Kvinden, som stod der i Midten.
10. Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han
til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som
fordømte dig?,"
11. Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg
fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

12. Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,
som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
13. Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit
Vidnesbyrd er ikke sandt."
14. Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig
selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og
hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor
jeg går hen.
15. I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16. Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig
alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17. Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd
er sandt.
18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,
vidner om mig."
19. Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I
kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I
også min Fader."
20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i
Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var
kommen.
21. Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede
efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne
I ikke komme."
22. Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han
siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
23. Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af
denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi
dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
25. De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just
det, som jeg siger eder.
26. Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig,
er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til
Verden."
27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28. Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da
skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv;
men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig
alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

30. Da han talte dette, troede mange på ham.
31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham:
"Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens
Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver
den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der
til evig Tid.
36. Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel,
fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I
det, som I have hørt af eders Fader."
39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde
til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams
Gerninger.
40. Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder
Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41. I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke
avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I
mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke
kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43. Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44. I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I
gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke
i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn,
taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg
Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47. Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I
ere ikke af Gud."
48. Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du
er en Samaritan og er besat?"
49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I
vanære mig.
50. Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,
skal han i al Evighed ikke se Døden."
52. Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde
og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han
skal i al Evighed ikke smage Døden.
53. Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også
Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
54. Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det
er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders
Gud.
55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg
siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I;
men jeg kender ham og holder hans Ord.
56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så
den og glædede sig."
57. Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År
gammel, og du har set Abraham?"
58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend
Abraham blev til, har jeg været."
59. Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og
gik ud af Helligdommen.

Johannes 9

1. Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra
Fødselen.
2. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet,
denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?"
3. Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men
det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham.
4. Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag;
der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
5. Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."
6. Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd
af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne.
7. Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket
er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom
seende tilbage.
8. Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som
Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?"
9. Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner
ham." Han selv sagde: "Det er mig."
10. Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?"
11. Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte
det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig!
Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende."
12. Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg
ikke."
13. De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede
hans Øjne.
15. Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven
seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og
jeg toede mig, og nu ser jeg."
16. Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud,
efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan
et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem
dem.
17. de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi
han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet."
18. Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var
bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som
havde fået sit Syn.
19. Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige,
at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?"
20. Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor
Søn, og at han, var født blind.
21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der
har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er
gammel nok; han må selv tale for sig."
22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi
Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte
ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
23. Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham
selv!"
24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og
sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en
Synder."
25. Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved
jeg, at jeg, som var blind, nu ser."
26. De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes
åbnede han dine Øjne?"
27. Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte
ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive
hans Disciple?"
28. Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere
Mose Disciple.
29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke.
hvorfra han er."
30. Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I
ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne.
31. Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er
gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.
32. Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt.
33. Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre."
34. De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder,
og du vil lære os?" Og de stødte ham ud.
35. Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde
han til ham: "Tror du på Guds Søn?"
36. Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på
ham."
37. Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med
dig, ham er det."
38. Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham.
39. Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at
de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle
blive blinde."
40. Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde
til ham: "Mon også vi ere blinde?"
41. Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men
nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."

Johannes 10

1. " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i
Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en
Tyv og en Røver.
2. Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
3. For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han
kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
4. Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og
Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham,
fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad
det var, som han talte til dem.
7. Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg
eder, jeg er Fårenes Dør.
8. Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene
hørte dem ikke.
9. Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal
frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
10. Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg
er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for
Fårene.
12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til
ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem
og adspreder dem,
13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter
mit Liv til for Fårene.
16. Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør
jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een
Hjord, een Hyrde.
17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at
tage det igen.
18. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg
har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det
igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
19. Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I
ham?"
21. Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan
åbne blindes Øjne?"

22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24. Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du
vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent
ud!"
25. Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De
Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
27. Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke
fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.
29. Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen
kan rive noget af min Faders Hånd.
30. Jeg og Faderen, vi ere eet."
31. Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra
min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33. Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men
for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig
selv til Gud."
34. Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har
sagt: I ere Guder?
35. Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og
Skriften kan ikke rokkes),
36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til
Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37. Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
38. Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville
tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig,
og jeg i Faderen."
39. De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor
Johannes først døbte, og han blev der.
41. Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet
Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
42. Og mange troede på ham der.

Johannes 11

1. Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor
Maria og hendes Søster Martha boede.
2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans
Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3. Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du
elsker, er syg."
4. Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til
Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal
herliggøres ved den."
5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6. Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det
Sted, hvor han var.
7. Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa
igen!
8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene
dig, og du drager atter derhen?"
9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om
Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10. Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke
i ham."
11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor
Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han
helbredt."
13. Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte
om Søvnens Hvile.
14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at
I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine
Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven
allerede fire Dage.
18. Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier
derfra.
19. Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste
dem over deres Broder.
20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria
blev siddende i Huset.
21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var
min Broder ikke død.
22. Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud
give dig."
23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen
på den yderste Dag."
25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som
tror på mig, skal leve, om han end dør.
26. Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke
dø. Tror du dette?"
27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
Søn, den, som kommer til Verden."
28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin
Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29. Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det
Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31. Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så,
at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de
mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned
for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da
var min Broder ikke død."
33. Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med
hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit
Indre; og han sagde:
34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35. Jesus græd.
36. Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes
Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det
var en Hule, og en Sten lå for den.
39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster,
siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget
der fire Dage:"
40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal
du se Guds Herlighed?"
41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde:
"Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld,
som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har
udsendt mig."
43. Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus,
kom herud!"
44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder,
og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem:
"Løser ham, og lader ham gå!"

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39