The Bible, New Testament, in Danish

U >> Unkown >> The Bible, New Testament, in Danish

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39

Johannes 3

1. Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en
Rådsherre iblandt Jøderne.
2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.
at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn,
som du gør, uden Gud er med ham."
3. Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg
dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige."
4. Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, når
han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv
og fødes?"
5. Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen
bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
6. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden,
er Ånd.
7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.
8. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du
ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er
det med hver den, som er født af Ånden."
9. Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"
10. Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstår
ikke dette?
11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne
det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
12. Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes
skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?
13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra
Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
14. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør
Menneskesønnen ophøjes,
15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.
16. Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne,
for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have
et evigt Liv.
17. Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme
Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
18. Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er
allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns
Navn.
19. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene
elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
20. Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til
Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
21. Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans
Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."

22. Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han
opholdt sig der med dem og døbte.
23. Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var
meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
24. Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
25. Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om
Renselse.
26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var
hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han
døber, og alle komme til ham."
27. Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,
uden det er ham givet fra Himmelen.
28. I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,
men jeg er udsendt foran ham.
29. Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står
og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er
da denne min Glæde bleven fuldkommen.
30. Han bør vokse, men jeg forringes.
31. Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er
af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er
over alle.
32. Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager
hans Vidnesbyrd.
33. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er
sanddru.
34. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig
ikke Ånden efter Mål.
35. Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.
36. Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil
tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."

Johannes 4

1. Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt
flere Disciple og døbte flere end Johannes
2. (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3. da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
4. Men han måtte rejse igennem Samaria.
5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det
Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
6. Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned
ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger
til hende: "Giv mig noget at drikke!"
8. Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du,
som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget
at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave,
og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da
bad du ham, og han gav dig levende Vand."
11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med,
og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12. Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden,
og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"
13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af
dette Vand, skal tørste igen.
14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til
evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal
blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."
15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg
ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."
16. Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"
17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til
hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din
Mand. Det har du sagt sandt."
19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20. Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i
Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."
21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da
det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I
tilbede Faderen.
22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi
Frelsen kommer fra Jøderne.
23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle
tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere,
Faderen vil have.
24. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og
Sandhed."
25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket
betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle
Ting."
26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han
talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller:
"Hvorfor taler du med hende?"
28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger
til Menneskene der:
29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort;
mon han skulde være Kristus?"
30. De gik ud af Byen og kom gående til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham
noget at spise?"
34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som
udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se,
jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere
allerede hvide til Høsten.
36. Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at
de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som
høster.
37. Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på;
andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af
Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har
gjort."
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos
dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales
Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig
Verdens Frelser."

43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget
Fædreland.
45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de
havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi
også de vare komne til Højtiden.
46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet
til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i
Kapernaum.
47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik
han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans
Søn; thi han var Døden nær.
48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og
Undergerninger, ville I ikke tro."
49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."
50. Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede
det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51. Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham
og meldte, at hans Barn levede.
52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre
med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod
Feberen ham."
53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde
til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen
fra Judæa til Galilæa.

Johannes 5

1. Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2. Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk
kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3. I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede
på, at Vandet skulde røres.
4. Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet.
Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned,
blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5. Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde
ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7. Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig
ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer,
stiger en anden ned før mig."
8. Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det
var Sabbat på den Dag;
10. derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er
Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
11. Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig:
Tag din Seng og gå!"
12. Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag
din Seng og gå?"
13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi
Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham:
"Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre
skal times dig,!"
15. Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som
havde gjort ham rask.
16. Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette
på en Sabbat.
17. Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg
arbejder."
18. Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel,
fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen
Fader og gjorde sig selv Gud lig.

19. Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger
jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han
ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
20. Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og
han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle
undre eder.
21. Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør
også Sønnen levende, hvem han vil.
22. Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele
Dommen,
23. for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som
ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og
tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til
Dom, men er gået over fra Døden til Livet.
25. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er
nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den,
skulle leve.
26. Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også
givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27. Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er
Menneskesøn.
28. Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle
de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29. og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets
Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens
Opstandelse.
30. Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører,
dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min
Villie, men hans Villie, som sendte mig.

31. Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32. Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det
Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33. I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34. Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette
siger jeg, for at I skulle frelses.
35. Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid
villet fryde eder ved hans Lys.
36. Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi
de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de
Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt
mig.
37. Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig
hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
38. og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han
udsendte, ham tro I ikke.
39. I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og
det er dem, som vidne om mig.
40. Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41. Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42. men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom
en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44. Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære,
som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45. Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som
anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
46. Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om
mig,
47. Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine
Ord?"

Johannes 6

1. Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias
Søen.
2. Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde
på de syge.
3. Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4. Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
5. Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til
ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at
disse kunne få noget at spise?"
6. Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad
han vilde gøre.
7. Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for
dem, til at hver kan få noget lidet."
8. En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til
ham:
9. "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men
hvad er dette til så mange?"
10. Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget
Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i
Tallet.
11. Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som
havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de
vilde.
12. Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple:
"Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå
til Spilde."
13. Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve
tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
14. Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne
er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
15. Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for
at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske
alene.

16. Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17. Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af
Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus
var endnu ikke kommen til dem.
18. Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19. Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier,
se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de
forfærdedes.
20. Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
21. Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til
Landet, som de sejlede til.

22. Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der
ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var
gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne
bort alene,
23. (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de
spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24. da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple,
gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter
Jesus.
25. Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham:
"Rabbi! når er du kommen hid?"
26. Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene
og bleve mætte.
27. Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad,
som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give
eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."
28. Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne
arbejde på Guds Gerninger?"
29. Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro
på den, som han udsendte."
30. Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi
kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31. Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem
Brød fra Himmelen at æde."
32. Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader
giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33. Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver
Verden Liv."
34. Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
35. Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til
mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig
tørste.
36. Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som
kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie,
men hans Villie, som sendte mig.
39. Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet
miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse
det på den yderste Dag.
40. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og
tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på
den yderste Dag."
41. Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød,
som kom ned fra Himmelen,"
42. og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og
Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra
Himmelen?"
43. Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
44. Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager
ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
45. Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte
af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til
mig.
46. Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har
set Faderen.
47. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et
evigt Liv.
48. Jeg er Livets Brød.
49. Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
50. Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde
af det og ikke dø.
51. Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder
af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg
vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."
52. Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give
os sit Kød at æde?"
53. Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have
I ikke Liv i eder.
54. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og
jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
55. Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og
jeg i ham.
57. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af
Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af
mig.
58. dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som
eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve
evindelig."
59. Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

60. Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er
en hård Tale; hvem kan høre den?"
61. Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede
derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
62. Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var
før?
63. Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som
jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
64. Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra
Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der
skulde forråde ham.
65. Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til
mig, uden det er givet ham af Faderen."
66. Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede
ikke mere med ham.
67. Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
68. Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du
har det evige Livs Ord;
69. og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
70. Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af
eder er en Djævel?"
71. Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham,
som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

Johannes 7

1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke
vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3. Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa,
for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4. Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være
åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5. Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6. Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders
Tid er stedse for Hånden.
7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner
om den, at dens Gerninger ere onde.
8. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne
Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10. Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også
selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

11. Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:
"Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører
Mængden."
13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39